6 tegn på at du har ægløsning

Gør det ondt i brysterne? Har humøret, dit udflåd og sexlysten ændret sig? Det hele kan skyldes ægløsning. Den eneste periode i løbet af kvindens cyklus, hvor hun kan blive gravid

Ægløsning: Symptomer

De helt klassiske tegn på ægløsning er:

Ømme bryster er et tegn på ægløsning  

Mange oplever, at de får ømme bryster ved ægløsning, og det skyldes, at mængden af kønshormonet østrogen stiger lige omkring ægløsningstidspunktet. De hormonelle ændringer i kroppen får kroppen til at øge blodgennemstrømningen for at forberede sig på en eventuel mælkeproduktion, hvis kvinden skulle blive gravid.

Mavekramper og smerte i maven er et symptom på ægløsning

Nogle kvinder oplever en del smerter ved ægløsning. Det skyldes frigivelsen af ægget fra æggestokken, og når dette sker, kan der både opstå en blødning ligesom der kan opstå smerter og kramper kaldet mittelschmerz. Navnet skyldes, at smerterne kommer i midten af menstruationscyklussen, hvor der er ægløsning og smerter hos nogle. Smerten vil oftest være koncentreret i den ene side af underlivet, afhængigt af, hvilken æggestok, der frigiver ægget i en given cyklus. Stigningen i det luteiniserende hormon (LH) lige før ægløsning kan også være med til at give smerter ved ægløsning. Disse smerter er ofte kortvarige og forsvinder igen indenfor få timer.

Øget udflåd, der er klart og slimet er et tegn på ægløsning 

Ved ægløsning bliver kvindens udflåd til en slags mælkehvidt ægløsningsslim, som er gennemsigtig, ligner æggehvide og er meget elastisk. Udflåddet er tegn på, at man enten får ægløsning om kort tid eller har det lige nu. Læs mere om udflåd ved ægløsning her 

Når ægløsningen er indtruffet, vil østrogenniveauet falde igen, og kvindens udflåd vil derfor hurtigt blive tørt igen indtil næste menstruation. Ønsker du at bekræfte, om du har ægløsning, så kan dette gøres med en ægløsningstest, som du kan finde i vores store udvalg af ægløsningstests

Temperaturstigning er et symptom på ægløsning 

Kvindens temperatur stiger 0,2 til 0,5 grad i døgnet efter ægløsning på grund af hormonet progesteron. Herefter bliver temperaturen på dette niveau i sidste del af cyklussen, indtil menstruationen begynder, og kvindens cyklus starter forfra. Det betyder, at hvis man måler sin temperatur hver dag, så ved man altså, hvornår man har haft ægløsning. For at finde frem til denne temperaturstigning kræver det, at temperaturen måles hver morgen, inden kvinden er stået op. For et præcist resultat anbefales det at bruge et digitalt termometer med to decimaler. Her kan du læse vores artikel om temperaturmetoden BBT. Og du kan finde vores udvalg af termometre til temperaturmetoden her

Pletblødning er et af symptomerne på ægløsning 

Pletblødning kan opstå, når ægget bliver frigivet, hvilket kan forårsage små skader på blodkar i æggestokken. Dette kan give en let blødning. Herudover kan ændringerne i kvindens kønshormoner ved ægløsning også forårsage en lille blødning.

Øget sexlyst kan være et tegn på ægløsning 

Mange kvinder oplever, at lysten til sex stiger ved ægløsning, og det er jo i virkeligheden ret smart i forhold til artens overlevelse, da det også er nu, hvor kvinden kan blive gravid ved samleje. Den øgede sexlyst, som nogle kvinder oplever ved ægløsning skyldes, at mængden af kønshormonerne østrogen og luteiniserende hormon stiger markant op til ægløsning. Det kan godt øge lysten til sex. Østrogen øger eksempelvis blodgennemstrømningen i bækkenområdet, hvilket kan øge følsomheden i underlivet. Endelig kan ægløsningsslimet, som gør det nemmere for sædceller at bevæge sig op til livmoderhalsen, også øget komforten, og derved lysten, under sex.

Hvad er ægløsning?

Kort fortalt er ægløsning det, der sker, når en af kvindens to æggestokke hver måned frigiver et æg. Herefter er der et vindue på cirka 24 timer, hvor kvinden kan blive gravid, hvis ægget bliver befrugtet af en sædcelle, inden det når ned til livmoderen og går til.

Hvornår har man ægløsning?

For det meste er ægløsningen sket 14 dage før, menstruationen begynder. Den gennemsnitlige varighed på en cyklus er 28 dage, og hvis cyklus er helt præcis, så er ægløsningen også sket 14 dage efter sidste menstruations første dag i det tilfælde. Men langtfra alle har en stabil cyklus, og selv hvis den er stabil, så kan den stadig rykke sig, hvis der sker hormonelle ændringer hos kvinden på grund af ydre eller indre påvirkninger. Alene det at man har et højt ønske om graviditet kan godt rykke cyklus. 

Ægløsning - Hvor længe?

Selve ægløsningen - altså tiden fra ægget er løsnet fra æggestokken og til det når ned til livmoderen varer cirka 24 timer. Det er inden for disse 24 timer, hvor man har ægløsning og dermed har størst chance for at blive gravid.

Ægløsningstest kan vise, hvornår du har ægløsning

 Du ved præcis, hvornår du har ægløsning, hvis du bruger en ægløsningstest. Den måler hormonniveauet Lutropin også kaldet LH. Det er det hormon, som stiger kraftigt ved ægløsning. Din ægløsningstest vil derfor blive positiv, når LH-hormonet er steget, og du har ægløsning. Se vores store udvalg af ægløsningstests her

Ægløsningsberegner

Brug skemaet her, hvis du vil se, hvornår du forventes at have ægløsning eller hvornår du bør starte med at teste, hvis du ønsker at bruge ægløsningstest.

Hvordan ser en positiv ægløsningstest ud?

Din ægløsningstest er positiv, hvis teststregen er lige så mørk eller mørkere end kontrolstregen. Det vil sige, at du sagtens kan have en ægløsningstest, der er negativ, selvom den viser to streger. 

Som eksempel kan du her se en positiv ægløsningstest, hvor teststregen helt klassisk er mørkere end kontrolstregen

Mens nedenstående ægløsningstest er negativ, selvom der er to tydelige streger. Teststregen er bare ikke lige så tydelig som kontrolstregen, og derfor er ægløsningstesten altså negativ

Ægløsningssmerter

Nogle kvinder kan godt opleve at få smerter ved ægløsning. Her vil man ofte føle smerten i den side, hvor æggestokken, der har afgivet ægget sidder. Det vil sige, at hvis det er venstre æggestok, som har afgivet ægget, så vil smerten også ofte komme i venstre side. Ægløsningssmerter kaldes også mittelschmertz og føles som ømhed eller en murrende fornemmelse. Smerterne varer typisk nogle timer, men kan også stå på i op til et døgns tid

Kilder: Sundhed.dk. Rigshospitalet.dk. netdoktor.dk