Kvinder i den fødedygtige alder har ægløsning hver måned. Det betyder, at en af de to æggestokke frigiver et æg, efter det er blevet modnet i æggestokkene. Når det lille æg, der måler cirka 0,15 cm, frigives, bliver det fanget i kvindens æggeleder, og nu begynder en rejse på gennemsnitligt 5 dage, før det når ned til livmoderen. Det er nu chancen er der for graviditet, hvis ægget indenfor 24 timer efter ægløsningen møder en sædcelle, som lykkes med at trænge ind i ægget og befrugte det. Det er altså en ganske kort periode på få dage i løbet af hver cyklus, hvor man som kvinde har en reel chance for at blive gravid. Hvis man vil øge chancen for graviditet, kan det derfor give rigtig god mening at holde godt øje med ægløsningen. Se vores udvalg af ægløsningstests her

Hvor lang tid varer ægløsning?

Der går cirka et døgn fra ægget er blevet løsnet fra æggestokken, til det ikke længere er muligt at blive befrugtet.  Men alligevel siger man, at en kvinde med en normal cyklus har 5-6 fertile dage. Det skyldes, at sædceller kan leve i op til 6 dage inde i kvinden efter et samleje. Så hvis man har samleje 5 dage før ægløsning eller indenfor de første 24 timer efter ægløsning, så vil der dermed være en chance for, at en sædcelle møder ægget og befrugter det. Når din ægløsningstest bliver positiv, forventes din ægløsning at komme indenfor de næste 24-36 timer. Læs mere om, hvordan en positiv ægløsningstest ser ud i artiklen her Er min ægløsningstest positiv? Sådan ser en positiv ægløsningstest ud

På billedet herunder ses en positiv ægløsningstest fra Gravidtid. Din ægløsningstest er positiv, når teststregen er lige så tydelig eller mere tydelig end kontrolstregen, som du ser på nedenstående billede.

Hvornår har man ægløsning?

En kvindes cyklus varer gennemsnitligt 28 dage. Det betyder, at der går 28 dage fra første dag i menstruationen til sidste dag inden den næste menstruation. Dog er en cyklus på alt mellem 23 dage til 35 dage normalt.

 I en cyklus på 28 dage, vil ægløsningen normalt falde på dag 14. Brug skemaet i artiklen her, hvis du vil se, hvornår du forventes at have ægløsning eller hvornår, du bør starte med at teste, hvis du ønsker at bruge ægløsningstest. For at se, hvornår du har ægløsning, kan du også bruge temperaturmetoden, som du kan læse mere om her

Vores termometre kan du finde her

Cykluslængde

Forventet ægløsning på dette antal dage efter sidste menstruations første dag

Begynd at teste med ægløsningstest så mange dage efter sidste menstruations første dag

21

7

5

22

8

6

23

9

7

24

10

8

25

11

9

26

12

10

27

13

11

28

14

12

29

15

13

30

16

14

31

17

15

32

18

16

33

19

17

34

20

18

35

21

19

36

22

20

37

23

21

38

24

22

39

25

23

40

26

24

 

Kilde: Sundhed.dk, Herlev Hospital, Netdoktor.dk