De fleste kvinder i den fødedygtige alder har ægløsning hver måned. Det betyder, at en af de to æggestokke frigiver et æg, efter det er blevet modnet i æggestokkene. Når det lille æg, der måler cirka 0,15 cm, frigives, bliver det fanget i kvindens æggeleder, og nu begynder en rejse på gennemsnitligt 5 dage, før det når ned til livmoderen. Det er nu chancen er der for graviditet, hvis ægget indenfor 24 timer efter ægløsningen møder en sædcelle, som lykkes med at trænge ind i ægget og befrugte det

Hvordan ved man, at man har ægløsning?

Men hvordan ved kvinden så, hvornår hun har ægløsning? Det kan være vanskeligt at forudsige, men en tommelfingerregel er, at ægløsningen sker 14 dage før, den næste menstruation begynder. De fleste har en cyklus på 28 dage, og hvis cyklus er helt præcis, så er ægløsningen også sket 14 dage efter sidste menstruations første dag. Men langtfra alle har en stabil cyklus, og selv hvis den er stabil, så kan den stadig rykke sig, hvis der sker hormonelle ændringer hos kvinden på grund af ydre eller indre påvirkninger. Alene det at man har et højt ønske om graviditet kan rykke cyklus.

Sådan beregnes menstruationscyklus

Det er en god ide at kende din cyklus, hvis du har et graviditetsønske, da det som sagt kun er i ganske få dage i løbet af cyklus, hvor det overhovedet er muligt at blive gravid. Nemlig ved ægløsning.

Cyklus beregnes på den måde, at du sætter et kryds i en kalender eller noterer det i en app den dag, hvor du får menstruation. Det antal dage, der går, før du får menstruation igen, er længden på din cyklus. Den dag, hvor du får menstruation igen er så dag 1 i den nye cyklus. Hvis du har holdt øje med din cyklus igennem nogle måneder, kan du både se, om den er regelmæssig, og du kan beregne et gennemsnit på, hvor lang din cyklus er.

Hvornår er forventet ægløsning og hvornår skal jeg begynde at teste?

Brug skemaet her, hvis du vil se, hvornår du forventes at have ægløsning eller hvornår du bør starte med at teste, hvis du ønsker at bruge ægløsningstest. For at se, hvornår du har ægløsning, kan du også bruge temperaturmetoden, som du kan læse mere om her

Cykluslængde

Forventet ægløsning på dette antal dage efter sidste menstruations første dag

Begynd at teste med ægløsningstest så mange dage efter sidste menstruations første dag

21

7

5

22

8

6

23

9

7

24

10

8

25

11

9

26

12

10

27

13

11

28

14

12

29

15

13

30

16

14

31

17

15

32

18

16

33

19

17

34

20

18

35

21

19

36

22

20

37

23

21

38

24

22

39

25

23

40

26

24

 

Hvis du ønsker at bruge ægløsningstest kan du se vores store udvalg her

Og hvis du ønsker at følge temperaturmetoden kan du se vores udvalg af termometre her

 

Kilde: Sundhed.dk, Herlev Hospital, Netdoktor.dk