En kvinde har uregelmæssige menstruationer, hvis der er flere dages forskel på, hvor lang tid der går imellem hendes menstruationer og på, hvor lang tid blødningerne varer. Læs mere om kvindens cyklus, og hvornår den er regelmæssig og uregelmæssig i artiklen her

De uregelmæssige menstruationer skyldes oftest hormonforstyrrelser og kan være et symptom på eksempelvis PCO (polycystisk ovariesyndrom, kønssygdomme som klamydia, stress, overgangsalder, manglende ægløsning og prævention. Det betyder også, at det kan blive svært at opnå graviditet, hvis man har uregelmæssig cyklus, altså varighed fra menstruationens første dag til den sidste dag, inden næste menstruation kommer. Det er derfor en god ide at opsøge lægen, hvis cyklus er kortere end 21 dage eller længere end 35 dage over en længere periode. Det samme gælder, hvis der uden forklaring begynder at komme pletblødninger. eller hvis menstruationen pludselig bliver væsentligt kraftigere end normalt.

Hvad sker der hos lægen?

Inden man tager til læge, kan det være en god ide at have skrevet varigheden på de seneste cyklusser ned for at være så konkret som muligt. Lægen vil typisk spørge om følgende, som man inden besøget kan forberede sig på:

Hvor længe har du haft uregelmæssige menstruationer?

Hvor ofte bløder du?

Hvor meget bløder du?

Bløder du under eller efter samleje?

Har du andre gener fra underlivet som eksempelvis svige og kløe eller ændret udflåd?

Har du nogle sygdomme?

Bruger du medicin/kosttilskud og hvilke?

Har du symptomer på overgangsalder

Efter snak med lægen vil han eller hun typisk lave en gynækologisk undersøgelse samt en ultralydsscanning for at se, om der eksempelvis er tegn på betændelse og for at tage bakterieprøver og celleprøver. Ofte vil lægen også tage blodprøver for blandt andet at tjekke, om der er hormonforstyrrelser, som påvirker din hormonbalance, ægmodning og ægløsning

Hvad kan lægen gøre?

Ofte skyldes uregelmæssig cyklus, sygdomme som eksempelvis stofskifteproblemer, muskelknuder klamydia, PCO eller celleforandringer, som lægen kan behandle med medicin, kikkertoperationer eller celleskrab. Det kan også blive nødvendigt med stimulationsbehandling med hormoner for at fremme ægløsning.

Fortsætter den uregelmæssige cyklus, og bruger man som enlig kvinde eller par mere end et år på at blive gravid, kan fertilitetsbehandling også være en mulighed

Hvad kan man selv gøre?

Alt afhængigt af årsagen til den uregelmæssige cyklus, så har man også mulighed for selv at gøre noget. Hvis man er undervægtig, kan hormonerne være sat i stå, og her kan vægtøgning og mere ernæring have en positiv indflydelse. Overvægt kan også give hormonforstyrrelser, og her kan et vægttab omvendt have en indflydelse i forhold til at gøre cyklus mere regelmæssig.

Endelig kan stress eller overdreven motion også få ægløsning og menstruation til at udeblive. Så regelmæssig motion uden overdrivelse, et almindeligt BMI og så lidt stress som muligt kan altså have en positiv effekt.

Ønsker du, at tjekke, om du er ved at gå i overgangsalder så prøv vores FSH klimakterietest til kvinder. Du kan også prøve at tjekke, hvornår – eller om – du har ægløsning ved brug af ægløsningstest. Se vores udvalg af ægløsningstests her

Kilde: sundhed.dk, Netdoktor.dk.