For langt de fleste er det et meget afgørende øjeblik, når man skal aflæse en graviditetstest måske efter flere dages utålmodig venten. Men for nogen kan det afgørende øjeblik alligevel blive forvirrende, for er der måske en streg? Eller hvad nu hvis graviditetstesten pludselig ser positiv ud, hvis du kigger på den efter en halv eller hel time? Vi prøver at guide dig her

 Skyggestreg eller positiv test?

 En graviditetstest har to antistofstreger. Den ene er kontrolstregen, som får farve, når den bliver dyppet i urin. Kommer kontrolstregen frem med farve, så ved du også, at din test virker som den skal. Den anden streg kaldes teststregen, og denne streg får kun farve, hvis din urin indeholder den mængde hCG, som din graviditetstest har en følsomhed overfor. På billedet nedenfor ses en positiv graviditetstest

 Men nogle tests kan efterlade en svag streg eller antydningen af en streg, selvom du ikke er, eller har været, nyligt gravid. Det kan ske, når urinen strømmer igennem graviditetstesten, og efterlader en svag skyggelinje på antistofstregen uden farve.

Denne streg kan desværre godt blive forvekslet med en positiv test på alle graviditetstests bortset fra digitale graviditetstests, som giver et klart svar.

 

Se vores digitale graviditetstests her. Vi har blandt andre Danmarks billigste

Test positiv efter tid

 Når du benytter en graviditetstest, er det meget vigtigt, at du læser brugsanvisningen inden og overholder de tidsintervaller, der står. Det vil også sige, at hvis du aflæser testen senere end den tidsperiode, som står i brugsanvisningen, så kan testen blive svagt falsk positiv. Årsagen er, at den kemiske reaktion, der sker i testen, kan fortsætte efter tid, og det kan betyde, at der kommer en svag eller helt tydelig streg efter tid. I nogle tilfælde KAN en positiv test efter tid, som er taget meget tidligt i cyklus, være et tidligt tegn på graviditet. Men som udgangspunkt så er testen altså negativ efter tid, og det bedste du kan gøre for dig selv er at se på testen. Holde den ud i strakt arm og så smide den HELT væk, hvis du ikke kan se en streg. Så kan du altid teste igen i morgen eller efter nogle dage.

 Falsk positiv test

 Hvis din test er positiv – altså hvis der kommer en streg med farve frem på graviditetstestens teststreg indenfor tid, så er du gravid. Men nogle oplever alligevel, at de får menstruation på menstruationsdagen eller et par dage efter, og så er det nemt at tænke, at graviditetstesten var falsk positiv, men i langt de fleste gange skyldes det biokemisk abort. Cirka halvdelen af alle graviditeter ender i en tidlig abort. Det skyldes, at det befrugtede æg er blevet nedbrudt og afstødt af kroppen. Oftest fordi der var sket fejl i det befrugtede æg, som alligevel ville betyde, at ægget aldrig ville kunne udvikle sig til et levedygtigt foster. Her kan du læse om gentagne aborter.

Husk: Hvis du er i tvivl, så er du altid velkommen i vores Facebookgruppe: Gravidtid.dk: Er min graviditetstest eller ægløsningstest positiv? | Facebook Gruppen har udelukkende fokus på at vores brugere vurderer hinandens tests og får deres tests vurderet af andre. Vi ved, at det kan være en privat ting at forsøge på at blive gravid. Derfor kan ingen udenfor gruppen se, hvem der er medlem af gruppen

Se vores udvalg af graviditetstests her