Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud på 10 mikrogram til alle gravide igennem hele graviditeten. Derudover har forskning vist, at et for lavt niveau af D vitamin kan nedsætte fertiliteten hos både kvinder og mænd
D-vitamin når du er gravid
D-vitamin hjælper med at opretholde sunde knogler hos både moderen og fosteret. Desuden spiller det en rolle i immunsystemets funktion og kan bidrage til at forebygge visse komplikationer under graviditeten, såsom præeklampsi altså svangerskabsforgiftning. I Danmark anbefales gravide at tage et ekstra tilskud af D-vitamin, fordi mange har et for lavt niveau af D-vitamin. Særligt om vinteren og i det tidlige forår.
D-vitamin og fertilitet
Forskning har vist, at lave niveauer af D-vitamin kan være forbundet med nedsat sædkvalitet og reproduktiv dysfunktion hos mænd. D-vitaminmangel kan påvirke sædcellernes bevægelighed, antal og morfologi, hvilket kan påvirke deres evne til at befrugte et æg.
Hos kvinder har forskning vist, at D vitamin kan have en indflydelse på kvindens fertilitet. To studier med kvinder med lys hud viste en fire gange så stor chance for at opnå graviditet, hvis de havde et normalt niveau af D vitamin i blodet, mens et andet studie af donoræg fra kvinder viste en højere graviditetsrate på de æg, hvor kvindens havde et normalt D-vitaminniveau.
Derfor er det vigtigt, at både kvinder og mænd opretholder tilstrækkelige niveauer af D-vitamin, når de forsøger at opnå graviditet. Hvis man i forvejen har et normalt niveau af D vitamin har et kosttilskud med D vitamin dog ikke nogen effekt
En blodprøve kan fastslå niveauet af D-vitamin i kroppen, og baseret på resultaterne kan man sammen med sin læge finde ud af, hvad der er det rette niveau, hvis man skal tage kosttilskud med D-vitamin
Hos Gravidtid.dk finder du kosttilskud med D vitamin.
Vi sender ordrer alle ugens 7 dage og har hurtig diskret levering og fri fragt, hvis du køber for mere end 150 kroner.