Graviditetstests er lavet til at reagere på graviditetshormonet Humant Chorionic Gonadotropin også kaldet hCG. Dette hormon stiger, hvis et befrugtet æg sætter sig fast i kvindens livmoderhals. Derfor betyder et forhøjet hCG-niveau i kvindens urin, at hun er gravid. Graviditetstests har to antistofstreger. Den ene er kontrolstregen, som får farve, når den bliver dyppet i urin. Kommer kontrolstregen frem med farve, så ved du derfor også, at din test virker som den skal. Den anden streg kaldes teststregen, og denne streg får kun farve, hvis din urin indeholder den mængde hCG, som din graviditetstest har en følsomhed overfor. En positiv test vil derfor give dig svar på, om du er gravid. Hos Gravidtid.dk finder du et stort udvalg af sikre og præcise graviditetstests med hurtig levering, der kan give dig svaret på spørgsmålet er jeg gravid? Vi har både helt normale graviditetstestst, vi har digitale graviditetstests med ugeindikator, som kan fortælle dig, hvor langt du er henne, og vi har billige graviditetstests med nogle af markedets laveste priser men med samme høje sikkerhed som de dyreste. Så hvis du spørger dig selv, hvad koster en graviditetstest? Så er vores svar, at de findes i alle prislejer, men hos gravidtid.dk, kan du finde nogle af markedets billigste og bedste graviditetstests til en pris, hvor alle kan være med.
Graviditetstest Strimmel
Graviditetstest strips er en billig graviditetstest. Præcisionen er lige så høj som hos de dyreste tests, men testen er produceret billigere uden plasticforsegling rundt om testen. Find vores graviditetstests strimmel lige her
Graviditetstest Stav
Graviditetsteststaven er lidt dyrere end strimlen, fordi der er en beskyttende plasticforsegling om testen, der er med til at hindre fejl som for eksempel for meget væske på testen. Derudover kan graviditetstesten også være lettere at aflæse på en stav. Find vores graviditetstests stav her
Digital graviditetstest
Den digitale graviditetstest giver dig et klart og tydeligt svar på, om du er gravid i testens display. Her er der ikke noget at misforstå. "Gravid" eller "Yes+"" betyder at du er gravid. De digitale graviditetstests er meget brugervenlige og hygiejniske at bruge. Find vores digitale graviditetstests her
Hvornår kan man måle hCG i urinen?
HCG begynder at stige, når det befrugtede æg har sat sig fast 5-10 dage efter, det er blevet befrugtet af en sædcelle og begyndte at dele sig. Niveauet af graviditetshormonet hCG stiger herefter hurtigt og fordobles hver tredje dag i graviditeten i de første 12 uger. Derfor vil mange i den tidlige start af graviditeten også opleve af deres graviditetstest udvikler sig og bliver mere tydelig i løbet af få dage, ligesom man også kan opleve, at graviditetstesten er negativ den ene dag og bragende positiv dagen efter.
Hvor sikker er en graviditetstest?
Graviditetstests er i dag af så høj kvalitet, at de er mere end 99 % sikre og præcise fra dagen for forventet menstruation. Dog kan du godt være gravid, selvom din graviditetstest er negativ. Dette gælder især, hvis du tester før forventet menstruationsdag. Det skyldes, at der kan være forskel på, hvor hurtigt gravide kvinder producerer graviditetshormonet hCG.
Hvornår er en graviditetstest sikker?
Graviditetstests er mere end 99 % sikre fra dagen for forventet menstruation. Hvis man tester før, er præcisionen lavere. Kliniske tests på de fleste tidlige tests viser for eksempel, at det er cirka 70 % af de gravide, som vil få et positivt resultat på en tidlig graviditetstest 4 dage før forventet menstruation. Du kan derfor altså godt være gravid, selvom du har lavet en negativ graviditetstest før forventet menstruation.
Kan man teste negativ, selvom man er gravid?
Ja, man kan godt være gravid, selvom graviditetstesten er negativ. Dette gælder især, hvis man tester før forventet menstruationsdag. Der kan nemlig være stor forskel på, hvor lang tid det tager for et befrugtet æg at nå frem til livmoderhulen. Både et døgn og en uge er normalt. Men da man først begynder at producere graviditetshormonet hCG, når ægget skal sætte sig fast i livmoderen, så er der altså nogen, som kan lave en positiv graviditetstest en uge før forventet menstruation, mens andre først har en positiv test et par dage efter den forventede menstruationsdag.
Kan en graviditetstest være falsk positiv?
Sikkerheden på tidlige og almindelige graviditetstests er i dag så høj, at det yderst sjældent vil ske, at en graviditetstest bliver falsk positiv. Hvis der kommer en streg med farve frem på graviditetstestens teststreg indenfor den tid, som der står i brugsanvisningen til din graviditetstest, så er du gravid. Men nogle oplever alligevel, at de laver en positiv graviditetstest og kort tid efter får menstruation som normalt. Andre oplever, at stregen på din graviditetstest bliver svagere eller at stregen på graviditetstesten ikke udvikler sig. I begge tilfælde vil det oftest skyldes en biokemisk abort. Altså et befrugtet æg, der går til grunde meget tidligt i graviditeten i uge 3-5. Men alt i alt er konklusionen, at hvis der er kommet en streg med farve indenfor den tid, der angives i din graviditetstests brugsanvisning, så er der målt et forhøjet hCG-niveau, som betyder, at du er - eller var - gravid.
Skyggestreg på graviditetstest
Nogle graviditetstests kan vise en svag streg eller antydningen af en streg i testfeltet, selvom du ikke er, eller har været, nyligt gravid. Det kan ske, når urinen strømmer igennem graviditetstesten, og efterlader en svag skyggelinje på antistofstregen uden farve. Denne streg kan desværre godt blive forvekslet med en positiv test på alle graviditetstests bortset fra digitale graviditetstests, som giver et klart svar.
Graviditetstest positiv efter tid
Når du benytter en graviditetstest, er det meget vigtigt, at du læser brugsanvisningen inden og overholder de tidsintervaller, der står. Det vil også sige, at hvis du aflæser testen senere end den tidsperiode, som står i brugsanvisningen, så kan testen blive svagt falsk positiv. Årsagen er, at den kemiske reaktion, der sker i testen, kan fortsætte efter tid, og det kan betyde, at der kommer en svag eller helt tydelig streg efter tid. I nogle tilfælde KAN en positiv test efter tid, som er taget meget tidligt i cyklus, være et tidligt tegn på graviditet. Men som udgangspunkt så er testen altså negativ efter tid, og det bedste du kan gøre for dig selv, er at se på testen. Holde den ud i strakt arm og så smide den HELT væk, hvis du ikke kan se en streg. Så kan du altid teste igen i morgen eller efter nogle dage.
Køb dine graviditetstests hos os
Hos Gravidtid.dk finder du Danmarks største udvalg af graviditetstests. Vi sender ordrer alle ugens 7 dage og har hurtig diskret levering og fri fragt, hvis du køber for mere end 150 kroner.