Ovitrelle er et lægemiddel, der anvendes i fertilitetsbehandling. Det indeholder stoffet choriogonadotropin, der er en kopi af graviditetshormonet hCG. Ovitrelle minder meget om det luteiniserende hormon (LH), og derfor bruges det til at fremkalde ægløsning på kvinder i fertilitetsbehandling

Stoffet bruges til kvinder, som har været i æggestokstimulerende behandling og skal have ægløsning. Man indtager Ovitrelle ved injektion 24-48 timer efter, at kvinden har produceret tilstrækkelige æg til ægløsning. 36 timer efter indsprøjtningen kommer ægløsningen.

Ovitrelle og positiv graviditetstest

Da Ovitrelle indeholder en kopi af graviditetshormonet hCG, vil en graviditetstest blive positiv i tiden efter, man har taget indsprøjtningen. Det skyldes, at graviditetstesten netop måler efter graviditetshormonet, og derfor vil den blive positiv, hvis niveauet er forhøjet på grund af Ovitrelle.

Hvornår er Ovitrelle ude af kroppen?

Halveringstiden på Ovitrelle er cirka 30 timer. Det betyder, at der efter 30 timer er 125 mikrogram choriogonadotropin (kopi af hCG) tilbage. Altså halvdelen af de 250 mikrogram, som er den almindelige dosis i fertilitetsbehandling. Efter 60 timer er der 62,5 mikrogram tilbage og efter 90 timer er der 31,5 mikrogram. Hvis kroppen nedbryder hormonet helt gennemsnitligt, så vil det være ude af kroppen efter 330 timer. Altså 11 døgn. De fleste fertilitetsklinikker plejer dog at sige mellem 8-14 dage.

Stole på graviditetstest efter ovitrelle

Hvis du er nysgerrig på, hvornår Ovitrelle er ude af lige præcis din krop, så kan du teste det ud af din krop ved at tage en graviditetstest fra 5 dage efter indsprøjtningen og så teste dagligt, indtil der ikke længere kommer en streg på din graviditetstest. Når testen er blevet helt negativ, så er Ovitrelle ude af kroppen. Herefter skulle en positiv graviditetstest gerne betyde, at du er gravid. 

Her kan du finde vores store udvalg af graviditetstests 

Kilder: Medicin.dk, Netdoktor, Sundhed.dk, Ovitrelle, INN-choriogonadotropin alfa (europa.eu)