PCOS (polycystisk ovariesyndrom) rammer mange kvinder i den fødedygtige alder og er en hyppig årsag til uregelmæssig cyklus og udfordringer med ægløsning. Når ægløsningen er sjælden eller udebliver, kan det påvirke fertiliteten og gøre det sværere at blive gravid.

Læs mere om PCOS i vores artikel Hvad er PCOS? Symptomer, årsager og behandling

Du kan også læse mere om PCOS og fertilitet i vores artikel PCOS og fertilitet. Sådan kan du øge chancen for graviditet

Derudover oplever mange også problemer med blodsukker, hormonel ubalance og andre symptomer, som kan gøre det relevant at støtte kroppen gennem kost og livsstil.

Nogle kvinder har PCO (polycystiske æggestokke) uden at opfylde kriterierne for PCOS, men de kan stadig opleve symptomer, der minder om PCOS. I begge tilfælde kan det være en fordel at kende de kosttilskud, der er undersøgt i forskningen og bruges af mange kvinder, som ønsker at støtte deres cyklus og fertilitet.

Inositol og PCOS

Inositol findes naturligt i kroppen og i flere fødevarer. To former er særligt interessante i forbindelse med PCOS: myo-inositol og d-chiro-inositol. Studier peger på, at en kombination af disse kan have betydning for kroppens insulinfølsomhed, hormonbalance og ægløsning.

Forskningen har bl.a. vist, at:
• Kroppens evne til at reagere på insulin kan forbedres
• Ægløsningen kan blive mere regelmæssig
• Ægkvaliteten kan understøttes
• Niveauet af mandlige hormoner kan mindskes

Flere studier anbefaler at bruge myo-inositol som den primære form kombineret med en mindre mængde d-chiro-inositol, da høj dosis d-chiro-inositol alene kan påvirke ægkvaliteten negativt.

Se vores udvalg af inositol-kosttilskud.

Chrom og PCOS

Chrom bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau, hvilket kan være relevant for kvinder med PCOS, hvor insulinresistens ofte spiller en rolle. Flere undersøgelser viser, at chromtilskud kan have indflydelse på insulinrespons, lipidprofil og hormonelle markører.

I Danmark er chromgær godkendt som kosttilskud og findes bl.a. i Bio-Chrom, som indeholder 100 µg pr. tablet.

Chrom og PCOS – hvilken type skal du vælge?

Når du vælger chrom som kosttilskud, er det en fordel at gå efter de organiske former som chrom-picolinat eller chrom-gær. Disse optages bedre i kroppen end de billigere varianter, og derfor er der større chance for, at du mærker en reel effekt.

En typisk dosis til kvinder med PCOS er omkring 200 µg dagligt, og du skal regne med at bruge chrom i mindst 8 uger, før du kan vurdere effekten.

I Danmark er ChromoPrecise den eneste godkendte form for chrom-gær. Hos os finder du Bio-Chrom, der indeholder 100 µg chromgær pr. tablet – så du nemt kan tilpasse din dosis.

Find Bio-Chrom her

Se vores udvalg af Chrom.

Vitamin B6 og hormonbalance ved PCOS

Vitamin B6 (pyridoxin) spiller en vigtig rolle i kroppens hormonelle system og kan være relevant for kvinder med PCOS, som ønsker at understøtte fertiliteten og stabilisere cyklus. Her er nogle af måder, B6 kan være gavnligt:

  • Nedbringelse af homocystein: Høj koncentration af homocystein er blevet observeret hos nogle kvinder med PCOS og kan være forbundet med insulinresistens og inflammation. B6 bidrager til at nedbryde homocystein, hvilket kan støtte kroppens balance. 

  • Støtte til hormonproduktion: Vitamin B6 er involveret i enzymprocesser, som påvirker produktionen af neurotransmittere og hormoner, herunder progesteron. En god progesteronbalance er vigtig for regelmæssig ægløsning og en stabil lutealfase – begge vigtige for fertilitet.

  • Indvirkning på insulinfølsomhed og blodsukkerstyring: Der er indikationer på, at B6 kan støtte kroppens evne til at respondere på insulin og dermed hjælpe med at modvirke nogle metaboliske symptomer ved PCOS. En stabil blodsukkerniveau kan være med til at mindske hormonelle udsving, som kan forstyrre cyklus

Find vores kosttilskud med vitamin B6 her

Omega-3 og PCOS

Omega-3-fedtsyrer fra fisk og kosttilskud er blevet undersøgt for deres effekt på kvinder med PCOS. Studier viser, at de kan bidrage til:
• Bedre insulinfølsomhed
• Nedsat inflammation
• Forbedret lipidprofil (kolesterol og triglycerider)
• Lavere niveau af mandlige hormoner

Se vores udvalg af omega-3-kosttilskud.

Magnesium og PCOS

Magnesium spiller en central rolle i kroppens energistofskifte og blodsukkerregulering. Flere undersøgelser har vist, at magnesiumtilskud kan understøtte insulinrespons, mindske inflammation og bidrage til en mere stabil hormonbalance.

Se vores udvalg af magnesium-produkter.

Vitamin D og E ved PCOS

Mangel på D-vitamin ses ofte hos kvinder med PCOS. Studier tyder på, at tilskud kan have betydning for insulinfølsomhed, inflammation og muligvis også ægløsning.

Vitamin E fungerer som antioxidant, og i nogle studier er der fundet sammenhænge mellem tilskud og bedre hormonprofiler hos kvinder med PCOS.

Se vores udvalg af vitamin D-kosttilskud.

Zink og PCOS

Zink bidrager til normal fertilitet og reproduktion samt understøtter immunforsvaret. Ved PCOS er der undersøgelser, som tyder på, at zink kan have indflydelse på både insulinrespons og hormonbalance.

Se vores udvalg af zink-kosttilskud.

NAC og PCOS

NAC (N-acetylcystein) er en antioxidant, som i flere studier er blevet koblet til forbedringer i insulinresistens, nedsættelse af testosteron og øget chance for ægløsning hos kvinder med PCOS.

Samlet overblik over kosttilskud ved PCOS

Kosttilskud Muligt fokusområde
Inositol Insulin, hormonbalance, ægløsning
Chrom Blodsukker, lipidprofil
Omega-3 Inflammation, kolesterol, hormoner
Magnesium Blodsukker, energiomsætning, hormonbalance
Vitamin D & E Immunfunktion, hormonregulering, antioxidativ støtte
Zink Fertilitet, immunforsvar, insulin
NAC Antioxidant, insulin, ægløsning
Pro-/synbiotika Tarmflora, metabolisme, hormonbalance