At tage en tidlig graviditetstest kan være både spændende og nervepirrende. Mange ønsker at teste så tidligt som muligt, men hvornår kan man egentlig teste, og hvor pålideligt er resultatet? Her gennemgår vi, hvornår du kan tage en tidlig graviditetstest, hvordan testen virker, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du tester tidligt.
Se vores udvalg af tidlige graviditetstests, hvis du allerede nu overvejer at teste før forventet menstruation.
Hvornår kan man tage en tidlig graviditetstest?
En tidlig graviditetstest kan i nogle tilfælde vise positiv allerede 8 dage efter ægløsning, hvilket svarer til cirka 6 dage før forventet menstruation. Det afhænger dog af, hvornår det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen, og hvor hurtigt kroppen begynder at producere graviditetshormonet hCG.
Vil du vide mere om timing, kan du læse vores guide om hvornår man kan tage en tidlig graviditetstest, og hvad der påvirker resultatet.
Hvordan virker en tidlig graviditetstest?
En graviditetstest måler niveauet af graviditetshormonet hCG (humant choriongonadotropin) i urinen. hCG begynder først at blive produceret, når det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderen.
Tidlige graviditetstests er udviklet til at måle meget lave hCG-niveauer og har derfor en højere følsomhed end almindelige graviditetstests. Det betyder, at de kan reagere tidligere i graviditeten.
Hvis du vil forstå sammenhængen mellem hormon og testresultat, kan du læse mere om hCG-niveau og positiv graviditetstest, og hvad tallene egentlig betyder.
Hvor sikker er en tidlig graviditetstest?
Graviditetstests er mere end 99 % sikre fra dagen for forventet menstruation. Tester du tidligere, falder sikkerheden, fordi hCG-niveauet endnu kan være lavt.
Studier viser, at omkring 70 % af gravide tester positivt 4 dage før forventet menstruation, men andelen stiger hurtigt dag for dag. For det mest pålidelige resultat anbefales det at teste med morgenurin og gentage testen efter 1–2 dage, hvis den første test er negativ.
Kan en tidlig graviditetstest være falsk negativ?
Ja. En negativ test udelukker ikke nødvendigvis graviditet, hvis du tester meget tidligt. Der kan gå op til en uge fra befrugtning til implantation, og kroppen begynder først at producere hCG efter implantationen
Har du taget en negativ test, men stadig mistanke om graviditet, kan du læse mere om negativ graviditetstest – gravid alligevel?, og hvornår du bør teste igen.
Hvad betyder en svagt positiv graviditetstest?
Tester du tidligt, kan teststregen være meget svag. En svag streg med farve i testfeltet inden for aflæsningstiden betyder, at testen er positiv – også selvom stregen er mindre tydelig end kontrolstregen. Eksempelvis så er nedenstående test positiv trods mindre tydelig streg

hCG-niveauet fordobles typisk hver 48. time i tidlig graviditet, og derfor vil testen ofte blive tydeligere efter et par dage.
Kan en tidlig graviditetstest være falsk positiv?
Falsk positive graviditetstests forekommer meget sjældent. Hvis testen viser to streger med farve inden for aflæsningstiden, skyldes det næsten altid forhøjet hCG.
I sjældne tilfælde kan fertilitetsmedicin påvirke resultatet, og andre kan opleve, at deres graviditetstest begynder at få en skyggestreg efter tid. Her kan du læse mere om skyggestreger og graviditetstests, der bliver positive efter tid

Hvilken tidlig graviditetstest skal du vælge?
Hvis du ønsker at teste tidligt, anbefales det at vælge en test med høj hCG-følsomhed og tydelig aflæsning. Hos Gravidtid.dk finder du både digitale tests, stavtests og strimmeltests, som er velegnede til tidlig test.
Se vores udvalg af tidlige graviditetstests, og vælg den løsning, der passer bedst til dig og dit behov for at teste tidligt og sikkert.


