Til mit kommende barn vil jeg have folat ikke folinsyre
Valg af folat eller folinsyre under graviditeten er et vigtigt spørgsmål, som alle gravide bør overveje. Men vidste du, at der er forskel på folsyre? Der er to forskellige former for folsyre: folinsyre og folat. Læs med og bliv klogere på hvad du bør være opmærksom på, når det kommer til valg af folsyre.
Gæsteindlæg af Tine Stampe Co- founder La Roar Life Science
Tine Stampe har noget på hjertet, når det kommer til sund fertilitet. Hun er co-founder af La Roar Life Science - en dansk kosttilskudsvirksomhed, der tror på at det gode liv starter i maven. Tine har en baggrund fra Pfizer og knap 10 års erfaring fra Consumer healthcare-branchen. Og så har hun selv været igennem tre aborter, hvilket medførte et holistisk kig på sig selv, og hvad man selv kan gøre, for at forbedre sin fertilitet og chancerne for en blivende graviditet. Det blev startskuddet til en nærmere granskning af kost og kosttilskud.
La Roar Life Science blev skabt af denne erfaring og med et brændende ønske om at skabe de bedste forudsætninger for graviditeten: Et all-around multivitamin kosttilskud, som understøtter fertiliteten, og tager højde for Sundhedsstyrelsens anbefalinger op til ønsket graviditet. Hos La Roar tror vi på at det har en væsentlig betydning, hvad du fylder i kroppen, og at ordentlige næringsstoffer er med til at give kroppen de bedste forudsætninger. Derfor kigger vi også på kilden af de aktive ingredienser og samspillet af vitaminer og mineraler. Med dette for øje har vi udviklet kosttilskuddene FertilityCare, og FertilityMan, der understøtter fertiliteten for både kvinder og mænd.
Folat af hensyn til dit barn
Sundhedsstyrelsen anbefaler at tage et tilskud folsyre allerede før du bliver gravid og hele 1. trimester, eftersom det har væsentlig betydning allerede i det tidlige stadie i graviditeten. Det gør de fordi lav folatstatus hos moderen har vist sig, at være en risikofaktor i forhold til udvikling af neuralrørsdefekter hos det voksende foster. Da de neurale rør lukkes tidligt i graviditeten, allerede omkring 22-29 dage inde, er det vigtigt at tage folsyre tidligt, og allerede før du planlægger graviditet. Folat er altså noget du bør tage især af hensyn til dit kommende barn. Derudover bidrager folat til, at immunsystemet fungerer som det skal, og samtidig spiller det også en rolle når det kommer til celledelingsprocessen.
Folsyre er ikke bare folsyre
Folsyre er således et must når det handler om din graviditet og dit barn. Men vidste du, at der er forskel på folsyre? Det er ikke helt ligegyldigt hvilken folsyre du vælger, da der er forskel på optageligheden afhængig af kilden.
Folsyre er den overordnede betegnelse for B9-vitaminet, men typisk adskiller man mellem to forskellige former for folsyre:
Folinsyre - den syntetiske form
Den anden form for folsyre er folinsyre; et syntetisk molekyle. I modsætning til folat er det ikke al folinsyre der bliver omdannet til den aktive form 5-MTHF i fordøjelsessystemet. Det skal nedbrydes i leveren, hvilket fører til adskillige reaktioner i enzymer og stofskiftet. Denne proces kan føre til store mængder ubearbejdet folsyre, som kan give udfordringer ift. hvordan kroppen optager vitaminet. Selv en lille daglig dosis på 400 mcg folinsyre kan forårsage at der ophobes ubearbejdet folinsyre i dine blodbaner. Ved folinsyre skal man således være opmærksom på, at den ikke har lige så let optagelighed i kroppen som folat.
Folat - den naturlige form
Folat er den organiske eller naturlige form, også kendt som Food state vitamin. Denne folsyrekilde er en aktiv form for folat, hvilket har betydning for dens biotilgængelighed - altså hvordan den omdannes og optages i kroppen. Det gør den naturligt gennem slimhinderne, der findes i tyndtarmen. Fordøjelsessystemet er i stand til at omdanne alle former for folat til 5-MTHF (den aktive form for folat), som er det molekyle, der går i blodet. Din krop genkender den naturlige form som “mad”, og er altså klar til at omdanne og optage folat.
Folat dannes i planter og i mikroorganismer. Vi kan ikke selv danne vitaminet, og derfor må vi få folat via den kost, vi spiser. Du kan finde folat fx i spinat, broccoli, æg, bælgfrugter, brune bønner, brød og gryn. Andre kilder er bær (bl.a. jordbær og hindbær) og frugter (fx mangofrugt og papaya). Sundhedsstyrelsen anbefaler at tage et folat-tilskud som supplement til din kost, da den anbefalede dosis for gravide er betydeligt større end den mængde folat, man typisk får via kosten.
Hvilken folsyre bør du vælge?
Hos La Roar Life Science anbefaler vi folat, den naturlige folsyrekilde 5-methyltetrahydrofolat (5-MTHF), som er den vi også benytter i vores kosttilskud. Denne folsyrekilde er en aktiv form for folat, hvilket har en betydning ift. dens biotilgængelighed, altså hvordan den omdannes og optages i kroppen. Kroppen genkender folat som mad - i modsætningen til den syntetiske form folinsyre - og den har derfor nemmere ved at optage det, og du får de vitaminer og mineraler, du har brug for. Det er nemlig ikke lige meget, hvad du fylder i din krop. Hos La Roar går vi ind for den naturlige løsning til en sund fertilitet. I vores kosttilskud håndplukker vi alle ingredienserne nøje, så vi er sikre på effektive og næringsholdige ingredienser med aktiv virkning, som vi kan stå inde for.
Vi tror på at det har en betydning for kroppen, hvilke næringsstoffer du fylder den med. I forbindelse med en graviditet er det ekstra vigtigt at kroppen har de byggesten og den næring, som den har brug for, så den har de bedst mulige forudsætninger for det lille ny liv, der er på vej❤