En negativ ægløsningstest betyder, at testen ikke har registreret den stigning i LH-hormonet, som normalt kommer før ægløsningen. Men en negativ ægløsningstest betyder ikke nødvendigvis, at du ikke har eller får ægløsning.

Hvis din ægløsningstest bliver ved med at være negativ, kan der være flere forklaringer. Du kan være begyndt at teste for tidligt eller for sent, LH-stigningen kan være blevet overset, urinen kan være meget fortyndet, eller din ægløsning kan ligge senere i cyklussen, end du forventede.

I nogle tilfælde kan gentagne negative ægløsningstests også hænge sammen med uregelmæssig eller manglende ægløsning.

Hvis du leder efter en test til at finde dine fertile dage, kan du se vores udvalg af ægløsningstests.

Hvad betyder en negativ ægløsningstest?

En ægløsningstest måler koncentrationen af hormonet LH (luteiniserende hormon) i urinen. LH stiger normalt kraftigt op mod ægløsningen, og det er denne hormonstigning, testen forsøger at registrere.

På en almindelig ægløsningstest med streger er testen negativ, når:

  • der kun kommer en kontrolstreg (C), eller
  • teststregen (T) er svagere end kontrolstregen (C).

Du kan altså godt se to streger på en ægløsningstest, selvom testen er negativ. Teststregen skal være lige så kraftig eller kraftigere end kontrolstregen, før testen aflæses som positiv.

Er du i tvivl om aflæsningen, kan du se flere eksempler i vores guide Positiv ægløsningstest – sådan ser den ud.

Hvorfor bliver min ægløsningstest ved med at være negativ?

Der kan være flere grunde til, at du ikke får en positiv ægløsningstest.

Du tester på de forkerte dage

Hvis du begynder at teste for sent, kan LH-stigningen allerede være sket. Begynder du meget tidligt, kan du omvendt opleve en længere række negative tests, før testen bliver positiv.

Hvornår du bør begynde, afhænger af din cykluslængde. Ved en regelmæssig cyklus på 28 dage kan du typisk begynde omkring cyklusdag 11–12, hvor dag 1 er første dag i din menstruation. Sundhed.dk angiver tilsvarende, at LH-test ved en normal cyklus kan påbegyndes omkring dag 10–12.

Brug vores guide og beregner til at finde din startdag:

Beregn hvornår du skal begynde at teste med ægløsningstest

Du kan have overset LH-stigningen

LH-stigningen varer ikke nødvendigvis lige længe hos alle. Hvis du kun tester én gang om dagen, kan du derfor i nogle tilfælde overse den periode, hvor LH-koncentrationen er høj nok til at give en positiv test.

Er du tæt på din forventede ægløsning, og teststregen bliver tydeligere, kan du vælge at teste igen senere samme dag.

Urinen kan være for fortyndet

Hvis du har drukket meget inden testen, kan urinen blive fortyndet. Det kan gøre koncentrationen af LH i urinprøven lavere.

Følg altid brugsanvisningen til den konkrete ægløsningstest. For vores ægløsningstests anbefales det typisk at teste mellem kl. 10 og 20, gerne omtrent samme tidspunkt hver dag, og undgå store mængder væske inden testen.

Din ægløsning kan komme senere end forventet

Ægløsningen kommer ikke nødvendigvis på præcis samme cyklusdag hver måned. En længere eller uregelmæssig cyklus kan betyde, at ægløsningen ligger senere, end du forventede.

En voksen kvindes cyklus er i gennemsnit omkring 28 dage, men der er naturlig variation i cykluslængden.

Det kan derfor være nødvendigt at fortsætte med at teste i flere dage, hvis din forventede ægløsning er passeret, uden at testen er blevet positiv.

Kan man have ægløsning uden en positiv ægløsningstest?

Ja. Hvis du ikke har fået en positiv ægløsningstest, er det ikke i sig selv bevis for, at du ikke har haft ægløsning.

Ægløsningstesten registrerer LH i den urinprøve, du tester med. Hvis LH-stigningen eksempelvis ligger mellem to tests, eller du tester på de forkerte dage, kan du have svært ved at fange den.

Hvordan kan jeg finde ud af, om jeg har haft ægløsning?

Hvis du gerne vil følge din cyklus tættere, kan du kombinere ægløsningstest med temperaturmetoden (BBT).

Efter ægløsningen stiger basaltemperaturen typisk en smule på grund af hormonelle ændringer. Hvor ægløsningstesten kan hjælpe med at forudsige, at ægløsningen nærmer sig, kan temperaturkurven derfor bruges til efterfølgende at følge tegn på, at ægløsningen sandsynligvis har fundet sted.

Læs vores guide til temperaturmetoden (BBT)

Nogle vælger også at kombinere temperaturmetoden med at holde øje med ændringer i udflådet gennem cyklussen. Kombinationen af flere af kroppens tegn kaldes sympto-thermal metoden. Denne metode kan du læse mere om i vores artikel Sympto-thermal metoden – Find dine mest fertile dage.

Hvad hvis jeg aldrig får en positiv ægløsningstest?

Hvis du gentagne gange tester på de rigtige dage uden at få en positiv ægløsningstest, kan en mulig forklaring være, at ægløsningen ikke kommer regelmæssigt.

Uregelmæssige menstruationer kan hænge sammen med, at ægløsningen udebliver eller kommer på et andet tidspunkt end normalt. Det kan blandt andet ses ved hormonforstyrrelser, PCOS, stofskifteproblemer, større vægtændringer eller stress.

PCOS er en af de tilstande, der kan give få eller manglende ægløsninger og uregelmæssige menstruationer.

Har du PCOS eller PCO, kan du læse vores særskilte guide:

Virker ægløsningstest ved PCOS og PCO?

Hvad betyder en meget lang eller uregelmæssig cyklus?

En enkelt lang cyklus er ikke nødvendigvis tegn på, at noget er galt. Også raske kvinder kan opleve enkelte cyklusser på mere end 35 dage.

Hvis der gentagne gange går mere end 35 dage mellem dine menstruationer, kan det derimod være tegn på, at ægløsningen er uregelmæssig eller udebliver. Sundhed.dk beskriver cyklusser på mere end 35 dage som ofte forbundet med manglende ægløsning.

Det kan samtidig gøre det vanskeligere at vide, hvornår du skal begynde med ægløsningstest, fordi tidspunktet for ægløsningen bliver mindre forudsigeligt.

Hvornår bør jeg kontakte lægen?

Hvis du én enkelt cyklus ikke finder en positiv ægløsningstest, er det ikke i sig selv tegn på et problem.

Det kan derimod være relevant at tale med din læge, hvis dine menstruationer gentagne gange er meget uregelmæssige, der ofte går mere end 35 dage mellem dem, menstruationen udebliver, eller du over flere cyklusser ikke kan finde tegn på ægløsning.

Hvis du forsøger at blive gravid, foretages udredning for nedsat frugtbarhed normalt efter ét års regelmæssigt samleje uden opnået graviditet. Udredning kan være relevant tidligere, hvis der allerede er en oplagt årsag til nedsat frugtbarhed, eksempelvis cyklusser på mere end 35 dage, eller hvis kvinden er over 35 år. Her anbefaler man, at gå til lægen, hvis ikke man er blevet gravid efter 6 måneders forsøg.

Skal jeg fortsætte med at teste?

Hvis testen fortsat er negativ, og du endnu ikke har passeret det tidspunkt, hvor ægløsningen sandsynligvis ligger, kan du fortsætte med at teste dagligt.

Bliver teststregen gradvist kraftigere, kan det være tegn på, at LH-niveauet er på vej op. Testen er dog først positiv, når teststregen er lige så kraftig eller kraftigere end kontrolstregen.

Når testen bliver positiv, vil ægløsningen normalt komme inden for 24-36 timer. Hvis du forsøger at blive gravid, anbefaler Sundhed.dk samleje samme dag som den positive LH-test og de følgende en til to dage. 

Vil du i gang med at teste, kan du se alle vores ægløsningstests her.

Kilder: Rigshospitalet, Sundhed.dk, Lægehåndbogen