Hvis man kæmper for at blive gravid, kan det være værd at kigge på kosten i håb om at forbedre fertiliteten. Det mener gynækologen Bjarne Stigsby, som sammen med diætist Charlotte Hartvig i 2009 udkom med bogen ”Spis Dig Gravid”

Bjarne Stigsby er indehaver af fertilitetsklinikken Gynækologisk Klinik i Taastrup, og han mener, at den rigtige kost er lige så vigtig som at have sex på de rigtige tidspunkter, hvis man ønsker graviditet.

 Hormonelle forstyrrelser og infertilitet

Hvis man spiser mad, som indeholder store mængder af sukker og stivelse, vil blodsukkeret stige, og når blodsukkeret stiger, producerer kroppen insulin for at sænke blodsukkeret igen. Men når kroppen skruer op for insulin-hormonerne, kan det påvirke æggestokkenes funktion og derved være med til at nedsætte fertiliteten, som man ser hos kvinder med PCOS. Det kan du læse mere om i artiklen her

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 5-10 % af alle de danske kvinder i den fødedygtige alder PCOS, der er en hormonel forstyrrelse, som gør det svært at opnå graviditet. Det er dokumenteret, at KISS-kost sammen med motion har en effekt, når det kommer til bekæmpelse af PCOS.

Hvordan kan KISS-kost øge chancen for graviditet?

Klinisk InSulin Sænkende kost går grundlæggende ud på at mindske insulinresistensen og sænke kroppens insulinniveau for at sænke blodsukkeret og insulinproduktionen. Her er de 10 råd, som Bjarne Stigsby anbefaler at følge for at øge fertiliteten ved hjælp af KISS-kost.

1: Undgå sukker

Hvis man indtager mere sukker, end kroppen har behov for, nedsætter musklerne følsomheden for insulin. Dette kan føre til for højt et insulinniveau, som blandt andet kan føre til ændring i kønshormonerne.

2: Skær ned for de hurtige kulhydrater

De hurtige kulhydrater øger insulinniveauet, og du skal derfor helst undgå hvidt brød som pasta, havregryn og ris

3: Spis langsomme kulhydrater

Cirka en tredjedel af dagens kalorier skal komme fra kulhydrater – helst de langsomme som grøntsager, nødder, rugbrød og fuldkorn. Ét stykke frugt dagligt og resten som grøntsager. Samlet cirka 600 gram dagligt

4: Spis mere protein

En tredjedel af dagens kalorier skal komme fra protein som kød, fisk, fjerkræ, bønner og linser. Protein giver kroppen energi uden at hæve dit blodsukker

5: Spis mere fedt

En tredjedel af kalorierne skal komme fra fedt. Især gerne den umættede som avocado, nødder og æg. Spiser du færre kulhydrater, forbrænder du nemmere fedt. Fedt påvirker ikke blodsukkeret og er derved altså med til at give kroppen energi uden at øge blodsukkeret

6: Spis fisk

Fisk bidrager med protein, umættede fedtsyrer og Omega-3

7: Spis varieret

Spis forskellige typer af kød, fisk, langsomme kulhydrater, frugt og fjerkræ

8: Spis morgenmad

Det er dagens vigtigste måltid. Få gerne masser af proteiner. Eksempelvis fra æg og kød

9: Drik vand

Gerne 1-1,5 liter om dagen. Undgå at få sukker fra eksempelvis juice og sodavand

10: Dyrk motion

Voksne anbefales 30-40 minutters daglig moderat motion. 1 time om ugen med hård aktivitet.

Ønsker du at vide mere om, hvordan du som kvinde kan forbedre fertiliteten, kan du læse mere i artiklen her

Vil du vide mere om, hvordan mænd selv kan forbedre deres fertilitet ved hjælp af livsstilsændringer, kan du læse mere her

Ønsker du at se vores store udvalg af ægløsningstests kan du se mere her

Og her kan du se vores store udvalg af graviditetstests finder du det her

Kilde: Spis Dig Gravid af Bjarne Stigsby og Charlotte Hartvig