Hos gravidtid.dk forholder vi os kun til valid og videnskabelig forskning foretaget af universiteter og hospitaler. Det gør vi for at sikre os, at vi ikke videreformidler viden eller sælger produkter baseret på pseudovidenskab. Men hvad siger forskningen så, at man som kvinde kan gøre eller indtage, hvis man gerne vil forbedre sin fertilitet og øge chancen for graviditet?
Læs mere om fertilitet og prøv vores fertilitetsberegner her
Hvad kan øge chancen for at blive gravid?
Først og fremmest så handler det om at have sex på de rigtige tidspunkter. I artiklen her kan du læse mere om, hvornår det er bedst at have sex, hvis du gerne vil være gravid
Men du kan også med fordel kigge på din livsstil
Kost, der kan støtte din fertilitet
Spis sundt og varieret og følg Sundhedsstyrelsens officielle kostråd:
1: Spis planterigt, varieret og ikke for meget.
2: Spis flere grøntsager og frugt. Anbefalingen er 600 gram frugt og grønt om dagen
3: Spis mad med fuldkorn. Minimum 75 gram fuldkorn dagligt og gerne mere
4: Vælg planteolier og magre mejeriprodukter. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas ved varieret kost
5: Spis mindre af det søde, salte og fede. Se kostpyramiden fra Sundhedsstyrelsen
6: Sluk tørsten i vand. Det er som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1,5 liter væske i døgnet
Overvægt og undervægt i forhold til fertilitet
Der hvor kosten kan have en reel effekt på fertiliteten er, hvis du er overvægtig eller undervægtig. Ifølge Rigshospitalet kan overvægt nemlig nedsætte hyppigheden af ægløsninger, mens undervægt kan føre til manglende menstruation. Hvis kvinden taber sig til normalt bmi normaliseres ægløsningshyppigheden. Det samme gælder for undervægtige kvinder, hvis de tager på. Et BMI mellem 20-25 er optimalt, hvis der er et ønske om graviditet. Hvis du vil læse mere om, hvordan din kost kan være med til at fremme kvindens fertilitet, kan du læse mere i vores artikel om KISS-kost her
Kosttilskud og kvinders fertilitet
Sundhedsstyrelsen, at man som kvinde tager 400 mikrogram folsyre daglig fra cirka 3 måneder før graviditet til 3 måneder inde i graviditeten. Folsyre nedsætter risikoen for at føde et barn med medfødte misdannelser i hjerne og rygmarv med helt op til 40 %. Du kan se vores udvalg af kosttilskud til kvinder, der ønsker graviditet lige her
Rygning og fertilitet
Det er veldokumenteret, at kvinder, der ryger, mister flere æg, kommer tidligere i overgangsalder og har en større risiko for spontane aborter. Der ses en allerede påvirkning hos kvinder, der ryger helt ned til 1 cigaret dagligt. Kvittes rygningen bliver fertiliteten den samme som hos ikke-rygere. Dog får man ikke de tabte æg tilbage. Men de resterende æg går til gengæld ikke til grunde så hurtigt som hos rygere.
Alkohol og kvinders fertilitet
En stor dansk undersøgelse har vist, at hvis en kvinde drikker mellem 1-5 genstande om ugen, så vil hendes frugtbarhed blive forringet med 39 %. Hvis hun drikker mellem 5-10 genstande ugentligt, så formindskes frugtbarheden med 45 %. Hvis en kvinde drikker mere end 10 genstande ugentligt, vil hendes frugtbarhed være nedsat med 66 %.
Alkohol ser altså ud til at have en endnu større negativ effekt på fertiliteten, end rygning har. Derfor kan der være rigtig meget at vinde på at fjerne alkohol helt eller sekundært at skære ned på forbruget.
Da alkohol er skadeligt for fostret, også i perioden, inden man finder ud af, at man er gravid, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man holder sig fra alkohol, hvis man forsøger at blive gravid. Hvis du ønsker at vide, om du er gravid hurtigst muligt, fordi du eksempelvis skal til et arrangement med alkohol, så kan du teste op til 6 dage før forventet menstruation med en tidlig graviditetstest. Se vores tidlige graviditetstests her.
Koffein og fertilitet
En kop kaffe indeholder gennemsnitligt 100 mg koffein. Videnskabelige studier har vist, at et koffeinindtag på over 500 mg dagligt kan nedsætte forplantningsevnen, og forlænge ventetiden på graviditet. Der er også koffein i the (ca. 45 mg per kop) I cola (50 mg per kop) og i vores kære kære ven chokoladen (100 mg per 100 gram)
Test selv din ægløsning derhjemme
Du kan se, om du har ægløsning ved brug af ægløsningstests. Her kan du se vores udvalg af ægløsningstests. Hvis du gerne vil blive klogere på din cyklus og ægløsning, kan du også prøve temperaturmetoden, som du kan læse mere om her. Du finder vores termometre til temperaturmetoden her
Prøv vores ægløsningsberegner her
Beregn hvornår du næste gang får menstruation og hvornår du har dine fertile dage her
Kilde: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Sundhedsstyrelsen