Menstruationscyklus dage handler om, hvor mange dage der er i en cyklus, hvordan dagene tælles, og hvordan de fordeler sig i fire faser.

En menstruationscyklus begynder på første dag med blødning og slutter dagen før næste menstruation starter. Det antal dage, der går fra første til sidste dag i cyklus er også længden på din cyklus, hvor gennemsnittet er 28 dage.

At forstå dine cyklusdage kan hjælpe dig med at få bedre indsigt i din fertilitet, hormoner og sundhed – uanset om du ønsker at blive gravid eller blot lære din krop bedre at kende.

Ofte stillede spørgsmål om menstruationscyklus dage

Hvornår starter en menstruationscyklus?

Den starter på den første dag med blødning.

Hvor mange dage varer en normal cyklus?

En normal cyklus varer mellem 23 og 35 dage.

Hvad betyder det, hvis cyklusdagene varierer meget?

Store udsving i cykluslængde kan skyldes hormonelle ubalancer, stress eller livsstilsændringer.

Hvad er en menstruationscyklus?

En menstruationscyklus er den periode, der går fra den første dag af en menstruation til dagen før næste menstruation starter. Cyklussen styres af hormoner og påvirker både ægløsning og menstruation.

Læs mere om, hvornår en menstruationscyklus betragtes som regelmæssig eller uregelmæssig her.

Hvordan tæller man antallet af dage i sin menstruationscyklus?

For at beregne dine menstruationscyklus dage tæller du fra første blødningsdag i en menstruation til dagen før næste menstruation starter. Hvis du vil have overblik over din cyklus, kan du bruge en cyklus-app eller notere dine blødningsdage i en kalender. Efter cirka 3 måneder vil du kunne se, om antallet af cyklusdage er stabilt fra måned til måned, eller om det varierer.

 Menstruationscyklus dage i tal – kort opsummering:

• En gennemsnitlig og normal cyklus varer mellem 23–35 dage
• Gennemsnitligt varer en cyklus 28 dage
• Mest fertile dage: Er normalt på dag 10–16, hvor ægløsning vil falde på dag 14
• Antal blødningsdage: Kvinder har normalt menstruation i 3–7 dage

 

Hvor mange dage varer en menstruationscyklus normalt

En menstruationscyklus varer typisk 28 dage, men alt mellem 23 og 35 dage regnes som normalt. Cyklussen består af fire faser og varierer fra kvinde til kvinde.

Menstruationscyklus dage kan ændre sig over tid og påvirkes af faktorer som alder, hormoner, stress og livsstil.

Læs mere om regelmæssig cyklus her

Små variationer fra måned til måned er helt normalt, men hvis din cyklus ofte svinger mere end 7-9 dage i længde, eller hvis den bliver markant kortere eller længere over tid, kan det være en god idé at tale med din læge for at udelukke eventuelle hormonelle ubalancer

I artiklen her kan du læse mere om uregelmæssig cyklus

Lang menstruationscyklus – hvorfor?

En lang menstruationscyklus, der varer mere end 35 dage, kan skyldes hormonelle ubalancer som PCOS (polycystisk ovariesyndrom), men også stress, vægtændringer, amning eller overgangsalder. Hvis din menstruationscyklus gentagne gange overstiger 35 dage, kan det være en god idé at tale med lægen.

Kort cyklus – hvorfor sker det?

En kort menstruationscyklus under 23 dage kan skyldes hormonelle ændringer som begyndelse på overgangsalder eller lavt stofskifte. Stress, lav kropsvægt og intensiv træning kan også forkorte cykluslængden. En kort lutealfase kan være en anden årsag. Hvis dine cyklusser er meget korte eller uregelmæssige i flere måneder, bør du kontakte en læge for at finde årsagen.

Læs mere om tidlig overgangsalder og fertilitet her

De 4 faser i menstruationscyklus – sådan fordeler dagene sig

En almindelig menstruationscyklus består af 4 faser, hvor kønshormonerne ændrer sig løbende, hvilket mange kvinder kan mærke både fysisk og mentalt

 

Menstruationscyklus dage. Se de 4 faser i menstruationscyklus

Menstruationsfasen – blødningens start (røde dage)

Menstruationscyklussen begynder på den første dag af menstruationen, hvor menstruationsfasen indtræffer og typisk varer 3-5 dage. I denne periode producerer æggestokkene meget lidt østrogen og slet ingen progesteron. Mange kvinder oplever her menstruationssmerter, ømme bryster og føler sig ofte trætte og energiforladte.

Prøv vores menstruationsberegner og beregn dine kommende menstruationer her

Follikelfasen – kroppen forbereder sig på ægløsning (gule dage)

Efter menstruationen stiger østrogenniveauet gradvist, hvilket ofte giver en fornyet energi og bedre humør. Mange kvinder oplever også en øget seksualdrift, hvilket er naturligt, da kroppen gør sig klar til ægløsning omkring dag 14 i en 28-dages cyklus. I denne fase, hvor fertiliteten er høj, kan samleje føre til graviditet.

Læs mere om fertilitet her

Ægløsningsfasen – de mest fertile dage (lilla dage)

Kort før ægløsningen falder produktionen af FSH, mens LH-niveauet stiger. Dette får den modne ægblære til at briste, så ægløsningen indtræffer, og kvinden er nu på sit mest frugtbare tidspunkt. Hvis du anvender en ægløsningstest, vil den blive positiv nu.. Ægget lever i 24 timer, men da sædceller kan overleve i op til 6 dage, kan samleje i dagene op til ægløsningen også føre til graviditet.

Læs mere om ægløsning og beregn din kommende ægløsning i vores artikel her

Find vores udvalg af ægløsningstests her

Lutealfasen – fra ægløsning til næste menstruation (blå dage)

I den sidste fase af cyklussen, lutealfasen, varer fra ægløsning frem til næste menstruation - medmindre man er blevet gravid. I dagene op til næste menstruation falder niveauerne af både østrogen og progesteron. Dette kan føre til symptomer på præmenstruelt syndrom (PMS).

Læs mere om de 4 faser i cyklus og hvordan de påvirker fysisk og mentalt her

Hvorfor varierer menstruationscyklus dage mellem kvinder?

Længden på menstruationscyklus varierer mellem kvinder på grund af hormoner, alder, livsstil og helbred. Stress, vægtændringer og medicin kan påvirke cyklussen, som normalt varer 23-35 dage. Genetik og hormonelle ubalancer som eksempelvis PCOS eller stofskifteproblemer spiller også en rolle i forhold til længden på cyklus og hvor regelmæssig den er.

Hvis du oplever store variationer i din cyklus, kan du læse mere om årsager og løsninger her

Hvilke faktorer påvirker cykluslængden?

Menstruationscykluslængden kan variere fra kvinde til kvinde og ændre sig gennem livet. Selvom en normal cyklus typisk varer mellem 23 og 35 dage, kan forskellige faktorer påvirke, hvor lang eller kort den bliver.

Hormonelle udsving er en af de mest almindelige årsager til variationer i cykluslængden, men livsstilsfaktorer som stress, søvn, kost og motion spiller også en rolle. Desuden kan medicinske tilstande som PCOS, skjoldbruskkirtelproblemer og overgangsalder have en direkte indflydelse på cykluslængden.

Hvornår bør du kontakte en læge?

Mindre variationer i menstruationscyklus er normalt, men i nogle tilfælde kan det være tegn på en underliggende ubalance eller helbredsproblem. Du bør overveje at kontakte en læge, hvis:

  • Din cyklus ofte er kortere end 23 dage eller længere end 35 dage.
  • Du har meget uregelmæssige cyklusser, hvor længden svinger markant fra måned til måned.
  • Din menstruation pludselig ændrer sig markant uden en tydelig årsag, fx bliver meget længere, kortere, kraftigere eller svagere.
  • Din menstruation udebliver i flere måneder, uden at du er gravid.
  • Du oplever ekstremt kraftige blødninger, hvor du fx må skifte bind/tampon hver time i flere timer.
  • Du har vedvarende smerter i underlivet eller oplever andre usædvanlige symptomer som feber, svimmelhed eller meget store blodklumper.

Hvis du prøver at blive gravid og har en meget uregelmæssig cyklus, kan det også være en god idé at tale med en læge for at undersøge, om hormonelle ubalancer spiller en rolle.

Flere spørgsmål om dage i menstruationscyklus

Hvornår er menstruationscyklus regelmæssig?

En menstruationscyklus anses for regelmæssig, hvis den har nogenlunde samme antal dage hver måned. Typisk ligger en regelmæssig cyklus mellem 23 og 35 dage, men mindre variationer er almindelige.

Hvornår er menstruationscyklus uregelmæssig?

En menstruationscyklus betegnes som uregelmæssig, hvis længden varierer markant fra måned til måned – fx fra 25 til 35 dage. En cyklus er også uregelmæssig, hvis den varer under 23 dage eller over 35 dage. Hvis din cyklus ofte udebliver i flere måneder, eller hvis antallet af blødningsdage svinger meget, kan det være tegn på hormonelle ubalancer.

Hvor mange dage varer en menstruation normalt?

Menstruationen varer normalt mellem 3 og 7 dage, men individuelle variationer er helt naturlige. Nogle kvinder har korte blødninger på kun 2-3 dage, mens andre oplever menstruation i op til 8 dage.

Hvilke dage i menstruationscyklussen er mest fertile?

De mest fertile dage i menstruationscyklussen ligger typisk midt i cyklussen, dvs. mellem dag 10 og 16 i en gennemsnitlig 28-dages cyklus. Ægløsningen sker normalt omkring dag 14, og fertiliteten er højest de sidste par dage op til ægløsningen.

Kan antallet af menstruationscyklus dage ændre sig?

Ja, antallet af dage i din menstruationscyklus kan ændre sig flere gange i løbet af livet. Faktorer som stress, vægtændringer, hormonelle skift, sygdom eller medicin kan påvirke cykluslængden. Mange kvinder oplever, at deres cyklus bliver længere eller kortere i perioder, særligt i ungdomsårene og op mod overgangsalderen.

Kilder: Sundhed.dk, Rigshospitalet