Ja, en ægløsningstest kan i nogle tilfælde blive positiv, hvis du er gravid. Men en positiv ægløsningstest kan ikke bruges som en sikker graviditetstest.
En ægløsningstest er udviklet til at måle LH (luteiniserende hormon), som stiger op mod ægløsningen. Når testen bliver positiv omkring midten af cyklussen, er det derfor normalt tegn på, at ægløsningen kommer inden for de næste 24-36 timer.
Hvis du gerne vil finde dine fertile dage, kan du se vores udvalg af ægløsningstest som strimmel, stav og digital test.
Men hvad hvis ægløsningstesten pludselig bliver positiv efter ægløsningen – måske omkring det tidspunkt, hvor du forventer din menstruation? Så kan graviditet være én mulig forklaring
Hvorfor kan en ægløsningstest blive positiv, hvis du er gravid?
Ægløsningstest reagerer på hormonet LH, mens graviditetstest reagerer på graviditetshormonet hCG.
LH og hCG er beslægtede hormoner med strukturelle ligheder. Derfor kan nogle ægløsningstests reagere på de stigende mængder hCG under en graviditet og vise et positivt resultat.
I illustrationen herunder ser du, hvordan de to hormoner ligner hinanden men alligevel er vidt forskellige

hCG begynder at blive produceret tidligt i graviditeten, når det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderen og kan måles kort tid efter, at det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderen.
Det betyder, at en ægløsningstest kan blive positiv hos en gravid kvinde – men resultatet fortæller ikke med sikkerhed, om det skyldes LH eller hCG.
Sådan kan en ægløsningstest se ud, når man er gravid
På billedet nedenfor kan du se et konkret eksempel på en positiv ægløsningstest lavet med urin fra en gravid kvinde.
Da jeg skulle bruge billeder af positive graviditets- og ægløsningstests, fik jeg en urinprøve fra en gravid veninde og testede den med begge typer tests.
På ægløsningstesten ses både en tydelig kontrolstreg og en mere tydelig teststreg. Testen aflæses derfor som positiv.

Kan man bruge en ægløsningstest som graviditetstest?
Nej. Hvis du vil vide, om du er gravid, skal du bruge en graviditetstest.
En graviditetstest er specifikt udviklet til at påvise hCG i urinen. hCG stiger hurtigt i begyndelsen af en graviditet, og det er derfor dette hormon, graviditetstests måler.
En positiv ægløsningstest efter forventet ægløsning kan altså give anledning til at tage en graviditetstest, men den kan ikke erstatte den.
Positiv ægløsningstest efter ægløsning – er jeg gravid?
Ikke nødvendigvis.
En positiv ægløsningstest viser først og fremmest, at testen registrerer et hormonniveau, den reagerer på. Omkring den forventede ægløsning skyldes det typisk en stigning i LH-hormonet. Det er helt normalt, at en ægløsningstest kan være positiv i mere end én dag, fordi LH-niveauet ikke nødvendigvis falder igen med det samme.
Hvis du derimod får en ny positiv ægløsningstest senere i cyklussen, kan der være flere forklaringer. En graviditet kan være én af dem, fordi hCG kan påvirke visse LH-tests.
Hvis din menstruation nærmer sig eller er udeblevet, og du tror, du kan være gravid, er det derfor bedre at tage en graviditetstest.
Hvad betyder en positiv ægløsningstest normalt?
Når du ikke allerede er gravid, bruges en positiv ægløsningstest til at finde den hormonstigning, der kommer op mod ægløsningen.
Ægløsningstests måler hormoner, som stiger cirka 24–36 timer før ægløsningen. Sundhed.dk anbefaler ved en positiv LH-test samleje samme dag og gerne den følgende dag eller to, hvis man forsøger at blive gravid.
Er du i tvivl om, hvordan resultatet skal aflæses, kan du læse vores guide med billeder:
Positiv ægløsningstest – sådan ser den ud
Hvornår skal man begynde at teste for ægløsning?
Hvornår du skal begynde at teste, afhænger af længden på din cyklus. Ved en regelmæssig cyklus på 28 dage ligger ægløsningen ofte omkring dag 14, og LH-testning kan typisk begynde omkring dag 11–12.
Læs vores guide til, hvornår du skal teste med ægløsningstest
Find den rette ægløsningstest
Hos Gravidtid finder du ægløsningstest som strimmel, stav og digitale tests samt større pakker til dig, der tester ofte.


