Vil du vide, hvornår en graviditetstest bliver positiv, og hvordan hCG-niveauet stiger i kroppen?
Her får du en komplet hCG-tabel uge for uge – og en beregner, hvor du kan se, om dit HCG stiger som forventet.
Hvad er graviditetshormonet hCG?
HCG står for human chorionic gonadotropin og er det hormon, som kroppen begynder at producere, når det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen.
Hormonet understøtter det hormonproducerende væv i æggestokken og hjælper kroppen med at frigive progesteron, som er vigtigt for at bevare graviditeten.
HCG og graviditetstest
Når kroppen producerer hCG, kan det måles med en graviditetstest.
Hvis mængden af HCG i urinen er højere end testens følsomhed (typisk 10–25 mIU/ml), vil testen vise et positivt resultat – og du er gravid.
Hvornår begynder hCG-niveauet at stige?
hCG dannes, når det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderen.
Herefter fordobles niveauet normalt cirka hver anden dag indtil omkring uge 20. Læs også vores artikel om implantation og implantationsblødning, hvor vi forklarer, hvad der sker, når ægget sætter sig fast i livmoderen.
De fleste kender dog ikke deres præcise hCG-niveau, medmindre de får foretaget en blodprøve.
Sådan læser du hCG-tabellen
Tabellen nedenfor er fra Sundhedsstyrelsen.
Ved en regelmæssig cyklus på 28 dage falder ægløsningen omkring dag 14 – og du går ind i uge 3 dagen efter ægløsning. Du kan læse mere om ægløsning og prøve vores ægløsningsberegner her
I slutningen af uge 3 har de fleste æg sat sig fast, og kroppen er begyndt at producere hCG.
På dagen, hvor din menstruation normalt skulle komme (uge 4+0), ligger hCG-niveauet typisk mellem 40 og 1.000 mIU/ml.
De fleste almindelige graviditetstests kan registrere graviditet ved et hCG-niveau på 25 mIU/ml, så mange får en positiv test netop omkring uge 4.
Tidlige graviditetstests slår allerede ud, når HCG-niveauet når over 10 mIU/ml,
Bemærk: hCG stiger ofte hurtigere ved tvillinge- og trillingegraviditeter, mens stigningen kan være lidt langsommere ved IVF-behandlinger.
Se vores udvalg af graviditetstests her
HCG tabel uge for uge
|
Graviditetsuge |
hCG int.enh./L |
|
Uge 3 |
5 – 50 |
|
Uge 4 |
40 – 1.000 |
|
Uge 5 |
100 – 5.000 |
|
Uge 6 |
600 – 10.000 |
|
Uge 7 – 8 |
1.500 – 100.000 |
|
Uge 9 – 10 |
16.000 – 200.000 |
|
Uge 11 – 14 |
12.000 – 300.000 |
|
Uge 15 – 26 |
24.000 – 55.000 |
|
Uge 27 – 40 |
6.000 – 48.000 |
Beregn din hCG-fordoblingstid
Her kan du selv beregne, hvor hurtigt dit HCG-niveau fordobles mellem to blodprøver.
Indtast dine målinger og tidsforskellen i timer – så beregner værktøjet den forventede fordoblingstid.
Bemærk: Resultatet er vejledende og bør ikke bruges som diagnose. Kontakt altid læge, hvis du er i tvivl om din graviditets udvikling
HCG fordoblingstid beregner
Hvad er normal hCG-fordoblingstid?
I de tidlige uger af graviditeten stiger niveauet af hCG hurtigt, fordi kroppen opbygger et miljø, der kan støtte den spirende graviditet.
Hos de fleste fordobles hCG-værdien cirka hver 30-60 timer i de første fire uger efter ægløsning. Efter uge 6 begynder stigningen at gå lidt langsommere, og i takt med at moderkagen overtager hormonproduktionen, flader kurven gradvist ud.
Selv om man taler om en “normal” fordoblingstid, kan variationen være stor fra kvinde til kvinde.
Forskelle kan fx skyldes:
• Hvor langt du er henne i graviditeten
• Om du venter tvillinger eller trillinger (her stiger hCG typisk hurtigere)
• Hvornår ægget satte sig fast efter ægløsning
• Naturlige udsving i kroppen
Så længe hCG-tallet fortsætter med at stige, er det oftest et godt tegn.
Din læge kan følge udviklingen med blodprøver, hvis der er behov for det.
Typiske hCG-fordoblingstider uge for ugeSelvom tallene kan variere fra kvinde til kvinde, viser nedenstående oversigt de typiske intervaller for, hvor hurtigt hCG fordobles i starten af graviditeten: • Uge 3–4: cirka hver 31–72 timer |
Hvornår kan en graviditetstest blive positiv?
Når HCG-niveauet overstiger ca. 10 mIU/ml, kan en tidlig graviditetstest blive positiv.
Se vores udvalg af tidlige graviditetstests her.
Hvorfor er der forskel på, hvor hurtigt HCG stiger?
Især i begyndelsen af graviditeten kan forskellene være store.
Kroppen begynder først at producere hCG, når det befrugtede æg har sat sig fast efter rejsen gennem æggelederen – en proces, der kan tage fra ét døgn til en uge.
Derfor kan nogle få en positiv test meget tidligt, mens andre først tester positivt et par dage efter udebleven menstruation. Læs mere i artiklen Hvornår kan du få en positiv graviditetstest?
Hvis du vil vide, hvornår du bedst kan have samleje for at blive gravid, kan du læse vores guide: Hvornår skal jeg have sex for at blive gravid?
Prøv vores terminsberegner og beregn din termin
HCG, når man ikke er gravid
Alle mennesker har en smule HCG i kroppen – også mænd og ikke-gravide kvinder.
Hos børn og unge under 18 år ligger tallet typisk mellem 0–2 mIU/ml, mens kvinder over 18 år kan have et niveau på op til 5 mIU/ml uden at være gravide.
Hvis du tester negativt måned efter måned, kan du læse mere om de mulige årsager i vores artikel Hvorfor bliver jeg ikke gravid?
Gravid og lavt hCG-niveau
Nogle kvinder oplever at have en positiv graviditetstest, som efterfølgende ikke udvikler sig, eller som bliver svagere i løbet af nogle dage.
Man kan også have fået en blodprøve, som viser et lavt hCG-niveau i forhold til, hvor langt man er henne.
Typiske årsager til lavt hCG
• Tidlig graviditet: hCG-niveauet kan stadig være lavt i starten.
• Sen implantation: Ægget har sat sig fast senere end forventet.
• Forkert cyklusberegning: Ægløsningen kan have ligget senere end antaget.
• Truende abort: Et faldende HCG-niveau kan være tegn på en begyndende spontan abort.
• Fejl i graviditeten: I sjældne tilfælde udvikler graviditeten sig ikke normalt.
Læs mere: Første menstruation efter spontan abort – hvornår er normalt?
Ofte stillede spørgsmål om hCG og hCG-beregner
Hvornår kan en graviditetstest vise et positivt resultat?
Typisk 10–14 dage efter ægløsning, når hCG-niveauet i urinen er højt nok.
Hvad er et normalt hCG-niveau efter ægløsning?
HCG-niveauet stiger dag for dag ved en sund graviditet. Beregneren viser typiske værdier baseret på DPO (dage efter ægløsning).
Hvad betyder det, hvis graviditetstesten er negativ, men jeg tror, jeg er gravid?
Det kan være for tidligt at teste, så dit hCG-niveau endnu ikke er blevet højt nok – prøv igen efter et par dage.
Kan man bruge hCG-tallet til at vurdere, om graviditeten udvikler sig normalt?
Kun lægen kan vurdere det ud fra blodprøver. HCG-beregneren giver et vejledende billede.
Hvordan bruger jeg hCG-beregneren?
Indtast antallet af dage siden ægløsning (DPO), og beregneren viser det typiske hCG-niveau samt hvornår en test kan være positiv.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Universitet


