Hvilken gratis fertilitetsbehandling har du/I ret til i Danmark?

Det er ikke unormalt at skulle have hjælp i større eller mindre grad for at blive gravid. Cirka 15 % af alle par/kvinder, der ønsker graviditet, er infertile. Det vil sige, at kvinden stadig ikke er blevet gravid efter et års forsøg, eller at man har mistet tre eller flere graviditeter, inden embryoerne var levedygtige.

Man bør kontakte sin læge eller gynækolog, hvis man har forsøgt på at blive gravid i 12 måneder uden held, eller hvis man har haft gentagne aborter. Hvis man er over 35 år, eller hvis kvindens cyklus er længere end 35 dage, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man allerede kontakter lægen/gynækologen efter 6-12 måneder. Cirka hvert 10. barn laves i dag ved hjælp af fertilitetsbehandling, så husk, at der stadig er masser af håb, selvom der skal lidt hjælp til.

 Hvad sker der hos lægen/gynækologen?

Lægen eller gynækologen kan henvise dig videre til fertilitetsbehandling, men først vil hun eller han foretage forskellige tests på kvinden og hendes eventuelle partner. Læs mere om disse undersøgelser og forløbet i fertilitetsbehandling for mænd i vores artikel her

Og læs også mere om hvad der sker til undersøgelsen af kvinders fertilitet her 

Hvem kan få hjælp af det offentlige til gratis fertilitetsbehandling?

I Danmark har par, enlige og lesbiske ret til gratis fertilitetsbehandling i det offentlige. Der er dog nogle forbehold: Fertilitetsbehandling på hospitalerne tilbydes nemlig kun til kvinder, der er henvist, inden de er fyldt 40 år, og de kan ikke længere modtage behandling her, efter de er fyldt 41 år. Vær derfor opmærksom på denne aldersgrænse. Der er ikke aldersmæssig begrænsning hos mænd.

Hvis man som kvinde er mere end 41 år, er det stadig muligt at modtage fertilitetsbehandling på private fertilitetsklinikker indtil kvinden er fyldt 46 år. Dette skal man dog selv betale for.

Hvilke behandlinger, hvor mange gratis forsøg og chancerne for graviditet

Indenfor det offentlige system har man ret til 3-6 IUI-behandlinger. Det vil sige insemination med donorsæd eller sæd fra partner på en offentlig fertilitetsklinik. Ifølge statistikken opnår 20 % en positiv graviditetstest per inseminationsbehandling. Cirka 40 % af dem, der modtager inseminationsbehandling, opnår en levedygtig graviditet. Resten henvises videre til reagensglasbehandling. Inseminationsbehandling bruges oftest, hvis sædkvaliteten kun er mildt til moderat nedsat. Her oprenses sæden, så det kun er de levende og bevægelige sædceller, der er tilbage. Helt lavpraktisk så foregår insemination ved, at den oprensede sædprøve føres ind i livmoderen med et tyndt kateter på det tidspunkt, hvor kvinden har ægløsning

Man har som infertil kvinde eller par mulighed for tre IVF-behandlinger (reagensglasbehandlinger) gratis. Det vi sige tre udtagninger af kvindens æg, befrugtning i reagensglas samt oplægning af det befrugtede æg efter 2-5 dage i et varmeskab i laboratoriet. Ifølge de offentlige fertilitetsklinikker er der 35 % chance for en positiv graviditetstest per påbegyndt reagensglasbehandling. Chancen er lidt højere for yngre kvinder og lidt lavere for ældre kvinder. Hvis der oplægges et befrugtet æg, så er chancen for en positiv graviditetstest cirka 45 %.

I forbindelse med offentlig fertilitetsbehandling er det gratis at få nedfrosset eventuelt overskydende befrugtede æg. Hvis man ønsker at få barn nummer to, er det gratis at få oplagt dette eller disse æg, indtil kvinden fylder 46 år. Cirka 97 % af de nedfrosne æg overlever optøning, og chancen for graviditet er cirka 28 % per oplægning

Test selv din fertilitet derhjemme

Hvis du gerne vil blive klogere på din cyklus og ægløsning, kan du undersøge, om du har ægløsning med vores ægløsningstests, som du finder her. Som kvinde kan du tjekke, om du er ved at gå i overgangsalder med vores FSH Klimakterietests, som du finder her, mens du som mand kan teste din sædkvalitet i derhjemme med vores sædkvalitetstest fra SwimCount. Find den her. Testen er 96 % præcis sammenlignet med en sædprøve, som en fertilitetslæge vil analysere i et mikroskop. SwimCount Sædkvalitetstest kan derfor bruges som et alternativ til det første forsøg hos lægen. 

Kilde: Sundhed.dk, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, retsinformation.dk