Cirka 15 % af alle par, der ønsker graviditet, får brug for hjælp, fordi begge eller den ene part er infertil. Det vil sige, at kvinden ikke er blevet gravid efter et års forsøg, eller at man har mistet tre eller flere graviditeter, inden embryoerne var levedygtige. Cirka hvert 8. barn laves i dag ved hjælp af fertilitetsbehandling, så husk, at der er masser af håb, selvom der skal lidt hjælp til.

Læs mere om fertilitet og prøv vores fertilitetsberegner

Hvordan og hvornår kan man blive henvist til fertilitetsbehandling?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kontakter sin læge/gynækolog, hvis man er infertil. Det vil sige, at man ikke er blevet gravid efter et års forsøg, og at man allerede gør det efter 6 måneders forsøg, hvis kvinden er over 35 år. Lægen eller gynækologen er altså første skridt på vejen mod en henvisning til offentlig fertilitetsbehandling.

Undersøgelse hos lægen, når man skal henvises til fertilitetsbehandling

Man kan både vælge at komme op til lægen som par eller alene, og når man kommer, så vil man typisk starte med snak om hvor længe man har forsøgt på at blive gravid.

 Herefter vil lægen tage nogle blodprøver, der skal undersøge kvinden for HIV, hepatitis B, Hepatitis C og måle hendes stofskifte-niveau. Kvinden vil blive podet for klamydia, og hvis det er mere end 3 år siden, kvinden sidst fik lavet en celleprøve (smear), så vil lægen lave en ny celleprøve. Lægen vil også spørge, om kvinden har haft røde hunde eller er blevet vaccineret mod det (det er man, hvis man har fulgt børnevaccinationsprogrammet) Hvis man ikke er vaccineret eller har haft røde hunde, så vil lægen anbefale vaccination. Efter vaccinationen skal man vente en måned på at forsøge at opnå graviditet.

Undersøgelse af kvindens æg inden fertilitetsbehandling

Endelig vil lægen foretage, eller bestille, en AMH-blodprøve. AMH-blodprøven er et udtryk for kvindens æggereserve. Man måler kvindens niveau af Anti-Müllersk Hormon. AMH er det hormon, som dannes i de små tidlige æganlæg i æggestokken og kan vise antallet af resterende æganlæg. Normalvis er det sådan, at jo højere AMH-niveauet er, jo flere æg har kvinden. Kvinden vil også få undersøgt sit FSH-niveau. FSH er et folikelstimulerende hormon, der får ægblærerne i æggestokken til at vokse. FSH-niveauet siger altså noget om æggestokkenes kapacitet til at producere ægceller. Hvis æggestokkene er sløve, vil kroppen skrue op for FSH-hormonet. Et højt FSH-tal kan altså betyde, at der er en nedsat funktion i æggestokkene og en nedsat ægreserve.

Se vores hjemmetest, der måler dit FSH-niveau her.

Blodprøven vil også måle kvindens Lutropin (LH) niveau, som signalerer ægløsning. FSH og LH-niveauet skal tages indenfor de første tre dage af en menstruationscyklus. Hvis kvindens bmi er over 27 eller hun på andre måder er i risikogruppen for at få diabetes, vil man også måle hendes gennemsnitsblodsukker (HBA1c) Endelig vil lægen lave en blodprøve for PCOS, hvis kvinden eksempelvis har meget uregelmæssig eller lang menstruationscyklus. Læs mere om PCOS her

Hvilken gratis fertilitetsbehandling har man ret til?

I det offentlige system har man ret til 3-6 IUI-behandlinger. Det vil sige insemination med donorsæd eller sæd fra egen partner. Inseminationsbehandling/IUI-behandling bruges oftest, hvis mandens sædkvalitet kun er mildt til moderat nedsat eller hvis kvinden har et ønske om at blive solomor.  Helt lavpraktisk så foregår insemination ved, at den oprensede sædprøve føres ind i livmoderen med et tyndt kateter på det tidspunkt, hvor kvinden har ægløsning. Du kan læse mere om inseminationsbehandling i vores artikel her

Hvis det ikke lykkes at opnå graviditet med IUI-behandling, så vil man blive henvist videre til IVF/reagensglasbehandling. Her har man ret til 3 reagensglasbehandlinger. Det vi sige 3 udtagninger af kvindens æg, befrugtning i reagensglas samt oplægning af det befrugtede æg efter 2-5 dage i et varmeskab i laboratoriet. Bemærk, at lovgivningen snart ændres i Danmark, så det senest fra 1. oktober 2024 bliver muligt med 6 reagensglasbehandlinger i det offentlige system.

Læs mere om, hvilken gratis fertilitetsbehandling, man har ret til i Danmark her: Hvilken gratis fertilitetsbehandling har du/I ret til i Danmark?

Fertilitetsbehandling og alder

Det er kun muligt at modtage fertilitetsbehandling i det offentlige system, hvis man som kvinde er henvist, inden man fyldte 40 år. Når man som kvinde er fyldt 41 år, er det desværre ikke længere muligt at modtage skatteyderbetalt fertilitetsbehandling. Hos mænd er der ikke samme aldersgrænser.

Hvis man som kvinde er ældre end 41 år, så er det stadig muligt at modtage fertilitetsbehandling på private fertilitetsklinikker indtil man er fyldt 46 år. Dette skal man dog selv betale for.

Fertilitetsbehandling og offentlig ventetid

 Der kan være ret store regionale forskelle på ventetiden på offentlig fertilitetsbehandling. Der er ikke ventetidsgaranti på fertilitetsbehandling, men der er frit sygehusvalg, og derfor kan det være en fordel at tjekke ventetiden flere steder, hvis man er klar til at rejse lidt længere for at komme i fertilitetsbehandling

Du kan altid den aktuelle ventetid på fertilitetsbehandling på sundhed.dk. Søg lige her Under "Søg efter behandling" skriver du "fertilitetsbehandling" Tryk næste og sig ja til "Jeg vil benytte mig af frit sygehusvalg". Tryk derefter på "Vis resultat" Så får du mulighed for at se ventetiden i alle regioner og på alle de hospitaler, som tilbyder fertilitetsbehandling. 

Som et eksempel på de store forskelle i ventetiden på fertilitetsbehandling, så kan vi i oversigten se, at i marts 2024 var ventetiden på offentlig fertilitetsbehandling 8 uger på Hospitalsenhed Midt (Skive) og Regionshospitalet Horsens, mens den er helt oppe på 40 uger på Regions Sjællands Sygehusvæsen (Køge) og 26 uger på Hvidovre Hospital.

I fertilitetsbehandling - Første besøg på offentlig fertilitetsklinik

Når det er din/jeres tur i køen, så vil første besøg på fertilitetsklinikken ofte tage udgangspunkt i svarene på de blodprøver og de undersøgelser, der er foretaget hos lægen forud for henvisningen til fertilitetsklinikken.

På fertilitetsklinikken vil kvinden blive scannet, så lægen kan undersøge kvindens livmoder, hendes tubapassage og se hendes ægblærer og æggestokke. Hvis begge æggeledere er lukkede, vil kvinden straks blive tilbudt IVF-behandling (reagensglasbehandling) fremfor insemination. Hvis en af æggelederne fungerer, vil kvinden enten blive tilbudt operation eller få et tilbud om 3 IUI-behandlinger (insemination) med partners sæd eller op til 6 behandlinger med donorsæd. Hvis kvinden har uregelmæssig eller lang menstruationscyklus på over 35 dage, vil kvinden til at begynde med modtage medicinsk behandling for dette eller insemination, når man er sikker på, at hun har ægløsning. Til det første besøg vil blodprøverne og undersøgelserne altså resultere i, at man aftaler en plan for det videre forløb med personalet på klinikken

Fertilitetsbehandling og chance for at blive gravid

Ifølge de offentlige fertilitetsklinikker, så opnår 20 % en positiv graviditetstest for hver inseminationsbehandling, der foretages. Cirka 40 % af dem, der modtager inseminationsbehandling, opnår en levedygtig graviditet. Resten henvises videre til reagensglasbehandling. 

Der er gennemsnitligt 35 % chance for en positiv graviditetstest for hver reagensglasbehandling. Chancen er lidt højere for yngre kvinder og lidt lavere for ældre kvinder. Hvis der oplægges et befrugtet æg, så er chancen for en positiv graviditetstest cirka 45 %. 

Statistikken fra de offentlige fertilitetsklinikker peger på, at cirka 1/3 af de par, som kommer i fertilitetsbehandling, har brug for hjælp på grund af mandens fertilitet. Den anden tredjedel skyldes kvindens fertilitet, mens den sidste tredjedel skyldes begge parters fertilitet. Læs mere om undersøgelse af mandens fertilitet hos lægen og på sygehuset her

Test selv din fertilitet derhjemme

Hvis du gerne vil blive klogere på din cyklus og ægløsning, kan du prøve temperaturmetoden, som du kan læse mere om her

Og endelig kan du selv tests, om du har ægløsning med vores ægløsningstests, som du finder lige her