Hvordan foregår undersøgelsen af kvindens fertilitet hos lægen og på sygehuset?

Cirka 15 % af alle par, der ønsker graviditet, får brug for hjælp, fordi begge eller den ene part er infertil. Det vil sige, at kvinden ikke er blevet gravid efter et års forsøg, eller at man har mistet tre eller flere graviditeter, inden embryoerne var levedygtige. Cirka hvert 10. barn laves i dag ved hjælp af fertilitetsbehandling, så husk, at der er masser af håb, selvom der skal lidt hjælp til.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kontakter sin læge/gynækolog, hvis man er infertil. Og at man allerede gør det efter 6 måneders forsøg, hvis kvinden er over 35 år. Læs mere om, hvilken gratis fertilitetsbehandling, man har ret til i Danmark her: Hvilken gratis fertilitetsbehandling har du/I ret til i Danmark?

Den praktiserende læge er altså første skridt på vejen mod at få en henvisning til offentlig fertilitetsbehandling.

Undersøgelse hos lægen

Når man som enlig kvinde eller som kvinde i et par kontakter sin læge med henblik på at få en henvisning til offentlig fertilitetsbehandling, så vil man starte med en snak om, hvordan og hvor længe man har forsøgt på at blive gravid.

Blodprøver og undersøgelse

 Herefter vil lægen tage nogle blodprøver, der skal undersøge kvinden for HIV, hepatitis B, Hepatitis C og måle hendes stofskifte-niveau. Kvinden vil blive podet for klamydia, og hvis det er mere end 3 år siden, kvinden sidst fik lavet en celleprøve (smear), vil lægen lave en ny celleprøve. Lægen vil også spørge, om kvinden har haft røde hunde eller er blevet vaccineret mod det (det er man, hvis man har fulgt børnevaccinationsprogrammet) Hvis man ikke er vaccineret eller har haft røde hunde, så vil lægen anbefale vaccination. Efter vaccinationen skal man vente en måned på at forsøge at opnå graviditet.

Endelig vil lægen foretage, eller bestille, en AMH-blodprøve. AMH-blodprøven er et udtryk for kvindens æggereserve. Man måler kvindens niveau af Anti-Müllersk Hormon. AMH er det hormon, som dannes i de små tidlige æganlæg i æggestokken og kan vise antallet af resterende æganlæg. Normalvis er det sådan, at jo højere AMH-niveauet er, jo flere æg har kvinden. Kvinden vil også få undersøgt sit FSH-niveau. FSH er et folikelstimulerende hormon, der får ægblærerne i æggestokken til at vokse. FSH-niveauet siger altså noget om æggestokkenes kapacitet til at producere ægceller. Hvis æggestokkene er sløve, vil kroppen skrue op for FSH-hormonet. Et højt FSH-tal kan altså betyde, at der er en nedsat funktion i æggestokkene og en nedsat ægreserve. Se vores hjemmetest, der måler dit FSH-niveau her. Blodprøven vil også måle kvindens Lutropin (LH) niveau, som signalerer ægløsning. FSH og LH-niveauet skal tages indenfor de første tre dage af en menstruationscyklus. Hvis kvindens bmi er over 27 eller hun på andre måder er i risikogruppen for at få diabetes, vil man også måle hendes gennemsnitsblodsukker (HBA1c) Endelig vil lægen lave en blodprøve for PCOS, hvis kvinden eksempelvis har meget uregelmæssig eller lang menstruationscyklus. Læs mere om PCOS her

Første besøg på offentlig fertilitetsklinik

Efter besøget vil man blive henvist videre til en offentlig fertilitetsklinik på et hospital, som også vil tage udgangspunkt i svarene på de blodprøver og de undersøgelser, der er foretaget hos lægen forud for henvisningen til fertilitetsklinikken.

På fertilitetsklinikken vil kvinden blive scannet, så lægen kan undersøge kvindens livmoder, hendes tubapassage og se hendes ægblærer og æggestokke. Hvis begge æggeledere er lukkede, vil kvinden straks blive tilbudt IVF-behandling (reagensglasbehandling) fremfor insemination. Hvis en af æggelederne fungerer, vil kvinden enten blive tilbudt operation eller få et tilbud om 3 IUI-behandlinger (insemination) med partners sæd eller op til 6 behandlinger med donorsæd. Hvis kvinden har uregelmæssig eller lang menstruationscyklus på over 35 dage, vil kvinden til at begynde med modtage medicinsk behandling for dette eller insemination, når man er sikker på, at hun har ægløsning. Til det første besøg vil blodprøverne og undersøgelserne altså resultere i, at man aftaler en plan for det videre forløb med personalet på klinikken

Ventetid på fertilitetsbehandling

Der kan være stor forskel på ventetiden til de offentlige fertilitetsklinikker. Der er ikke behandlingsgaranti, når det kommer til fertilitetsbehandling, og det betyder også, at man bliver nødt til at vente til den offentlige fertilitetsklinik har tid uden mulighed for at få en hurtigere tid på en privat klinik (medmindre man betaler for det) Der findes dog frit sygehusvalg i Danmark, og det kan derfor være fordelagtigt at undersøge ventetid, patienttilfredshed og tilfredshed med personalet her, hvis du gerne vil til undersøgelse hurtigst muligt, efter du har fået en henvisning fra din læge. Du kan tjekke ventetiderne i hele landet på dette link. Under ”søg efter behandling” skriver du ”fertilitetsbehandling”, og så kommer mulighederne op.

Lidt statistik

Statistikken fra de offentlige fertilitetsklinikker peger på, at cirka 1/3 af de par, som kommer i fertilitetsbehandling, har brug for hjælp på grund af mandens fertilitet. Den anden tredjedel skyldes kvindens fertilitet, mens den sidste tredjedel skyldes begge parters fertilitet. Læs mere om undersøgelse af mandens fertilitet hos lægen og på sygehuset her

Test selv din fertilitet derhjemme

Hvis du gerne vil blive klogere på din cyklus og ægløsning, kan du prøve temperaturmetoden, som du kan læse mere om her

Og endelig kan du selv tests, om du har ægløsning med vores ægløsningstests, som du finder lige her