Menstruation efter spontan abort fylder meget hos de fleste, som oplever en abort. I artiklen her vil vi gå tæt på emnet. Men først og fremmest er det vigtigt at understrege, at abort er helt normalt. Mellem 15 til 20 % af alle graviditeter ender nemlig i en spontan abort. Langt de fleste af de aborter sker inden for de første 12 graviditetsuger. 

Første menstruation efter spontan abort

Du får typisk menstruationen igen 4-8 uger efter aborte (gennemsnittet er 40 dage). Dette afhænger af, hvor lang din cyklus normalt er, og om den er regelmæssig. Det kan tage noget tid, før dit niveau af hCG (graviditetshormonet) er ude af kroppen igen efter aborten, og det er først, når det er sket, du vil få ægløsning, menstruation og normal cyklus igen efter den spontane abort. Der går normalt 2-6 uger, før du får ægløsning igen, og hvis du har en gennemsnitlig cyklus på 28 dage, så vil din menstruation efter spontan abort komme to uger efter ægløsning. Så når du får menstruation igen, så betyder det altså, at du er tilbage til normal cyklus igen efter aborten. Overordnet kan man sige, at jo længere du var henne i graviditeten jo længere tid vil det også vare, før hCG er helt ude af kroppen, og din cyklus kan vende tilbage til normal igen. Det samme gør sig gældende, hvis din cyklus normalvis er meget lang eller hvis den er meget uregelmæssig. Læs mere om, hvornår cyklus er regelmæssig og uregelmæssig i vores artikel her

Hvordan opleves tidlig spontan abort?

Under de tidlige aborter inden uge 12 vil kroppen oftest selv udstøde slimhinde, foster og graviditetsvævet, og det kan føles som en kraftig menstruation, der varer 1 til 2 uger alt afhængigt af, hvor langt du har været henne. I løbet af dagene vil blødningen aftage. Blødningen vil ofte indeholde klumper af blod i løbet af den første uge.

Under den spontane abort frarådes det at bruge tamponer eller menstruationskop. Brug bind/menstruationstrusser og undgå svømmehal, havbadning, karbad og samleje med penetration, indtil du er stoppet med at bløde for at undgå underlivsbetændelse

Menstruation efter spontan abort

Risiko for ny abort efter spontan abort

Først og fremmest så viser forskningen, at spontane aborter næsten altid skyldes, at barnet ikke var normalt. Der kan eksempelvis have været kromosomfejl eller andre udviklingsfejl ved fostret. Abort er derfor langt oftest naturens og kroppens måde at forhindre fødsel af et barn, som enten ville blive meget sygt eller aldrig have en chance for at overleve. Selvom en abort kan være en ubeskriveligt stor sorg, så vid, at det derfor i langt de fleste tilfælde hverken er kvindens eller mandens "skyld", at man aborterede. Derfor viser forskningen også, at der ikke er øget risiko for abort sammenlignet med andre, hvis man oplever en eller to aborter. Oplever man tre eller flere aborter før uge 12, lider man af gentagne aborter, som du kan læse mere om her

Chance for at blive gravid igen efter spontan abort

Du kan blive gravid igen allerede fra to uger efter den spontane abort, og dine chancer for at blive gravid igen er lige så store, som hvis ikke du netop havde haft en abort. Graviditetschancerne afhænger derfor af mandens sæd og kvindens æg og ikke mindst hendes alder. Kurven herunder viser den gennemsnitlige månedlige sandsynlighed for at opnå en graviditet, der fører til fødslen af et levende barn, hvis man har sex/bliver insemineret ved ægløsning. Det nederste tal er kvindens alder, og tallet til venstre er den statistiske sandsynlighed for graviditet.

Alder og chance for at blive gravid

 

Må man forsøge at blive gravid igen lige efter menstruation efter spontan abort?

Ja. Før i tiden blev man anbefalet at vente i 6 måneder med at forsøge på at blive gravid igen efter spontan abort. Sådan er det også stadig i flere lande, ligesom WHO stadig anbefaler, at man venter i 6 måneder.  Men her i Danmark vil de fleste eksperter ikke finde det problematisk at forsøge på at blive gravide igen med det samme efter menstruation efter en abort. En stor engelsk undersøgelse fra 2017 med data fra mere end 1 million kvinder viste faktisk, at chancen for at føde et levende barn steg, mens risikoen for lav fødselsvægt og tidlig fødsel faldt, hvis man blev gravid igen indenfor 6 måneder efter aborten.

Der er altså ikke umiddelbart noget i forskningen, som tyder på, at man bør vente, og Sundhedsstyrelsens officielle holdning er, at der ikke er nogen medicinske fordel ved at vente en cyklus. Nogle foretrækker dog netop at vente en cyklus, så man efter menstruation efter spontan abort igen ved, hvor langt man er henne i sin cyklus og dermed også, bedre kan regne ud, hvornår man får den næste ægløsning, hvor der er chance for graviditet igen. Hvis du ønsker at bruge ægløsningstest til at tjekke, om du har ægløsning kan du finde vores store udvalg her. Læs mere om, hvornår du anbefales at begynde at teste for ægløsning ud fra længden på din cyklus i artiklen her

Uregelmæssig menstruation efter spontan abort

Det er ikke unormalt, at din cyklus skal finde tilbage til sig selv igen i nogle måneder efter aborten

Kilder: Herlev Hospital, Sundhed.dk, Regionshospitalet Horsens, Hvidovre Hospital. Oxford Journal, Dagens Medicin, Rigshospitalet.