Vi bliver budt velkommen i fertilitetsklinikken Trianglens nye lokaler i Hellerup nord for København. Klinikken har eksisteret siden 1993, og den er i dag en af nordens største fertilitetsklinikker med mere end 1500 inseminationsbehandlinger og 1200 IVF/ISCI (reagensglasbehandlinger) årligt. Over de seneste 10 år er en stadigt voksende andel af de behandlinger foretaget på enlige kvinder, der går i fertilitetsbehandling uden en partner i håb om at blive solomor
Hver 5. kvinde på klinikken vil være solomor
”Jeg vil tro, at omkring 20 % af dem, vi behandler med insemination i hvert fald, er solomødre. Så det er en relativt stor andel. Det kom jo fra at være næsten ingen for 10 eller flere år siden”, fortæller Kåre Rygaard.
Og sådan ser det formentlig ud på mange af landets fertilitetsklinikker. Ser vi på statistikken fra Dansk Fertilitetsselskab, som samler alle tal fra offentlige og private fertilitetsklinikker i Danmark, så blev der i 2021 født 834 børn af en kvinde, som havde fået hjælp til at blive gravid uden en partner. Det svarer til mere end én procent af fødselsårgangen det år, og tallet er næsten fordoblet siden 2013.
Hvem er den typiske solomor?
Alle mennesker er forskellige, og det er solomødre selvfølgelig også. Nogle kaster sig ud i projektet allerede, mens de er i 20´erne, mens andre først starter, når de er i 40´erne. Men spørger man fertilitetslægen Kåre Rygaard, så er der alligevel nogle fællestræk, som ofte går igen.
”Nu skal man jo være forsigtig med at sige, hvad der er helt typisk, men vi oplever ofte, at det er kvinder, som er kommet over midten af 30´erne, og som stadig ikke har fundet den partner, som hun gerne ville have børn med. Jeg hører da ofte, at deres mål og håb havde været at etablere en helt klassisk familie med en partner og nogle børn. Så at blive solomor var måske ikke førstevalget, men nu kan de se, at tiden er ved at løbe fra dem, hvis de skal nå at få børn, og derfor går de i behandling alene. Ellers er det kvinder fra alle samfundslag.”
Hvis du vil læse mere om en af de kvinder, som har valgt at blive solomor, så kan du læse solomor Camilla Mauritzens historie lige her
Hvilke former for gratis fertilitetsbehandling har man mulighed for som kommende solomor?
I Danmark har par, enlige og lesbiske helt ens rettigheder til gratis fertilitetsbehandling i det offentlige og gratis system. Der er dog nogle forbehold: Fertilitetsbehandling på hospitalerne tilbydes nemlig kun til kvinder, der er henvist, inden de er fyldt 40 år, og de kan ikke længere modtage behandling her, efter de er fyldt 41 år. Vær derfor opmærksom på denne aldersgrænse. Hvis man som kvinde er mere end 41 år, kan man modtage fertilitetsbehandling på private fertilitetsklinikker, indtil kvinden er fyldt 46 år. Dette skal man dog selv betale for. Indenfor det offentlige system har man ret til 3-6 IUI behandlinger. Det vil sige insemination med donorsæd, hvis man kommer som enlig kvinde. Resten henvises videre til reagensglasbehandling (IVF). Inseminationsbehandling bruges i første omgang, hvis kvinden ikke umiddelbart har fertilitetsmæssige udfordringer
Helt lavpraktisk så foregår insemination ved, at donorsæden føres ind i livmoderen med et tyndt kateter på det tidspunkt, hvor kvinden har ægløsning.
Man har som enlig kvinde også mulighed for tre IVF behandlinger (reagensglasbehandlinger) gratis i det offentlige system. Det vi sige tre udtagninger af kvindens æg, befrugtning i reagensglas med donorsæd samt oplægning af det befrugtede æg efter 2-5 dage i et varmeskab i laboratoriet. I løbet af efteråret 2024 sættes dette antal op til 6 behandllinger.
Læs mere om fertilitetsbehandling til solomødre i vores artikel her
Hør vores podcast om at blive solomor, hvor Kåre Rygaard også medvirker. Du kan finde den på Spotify her og på Apple Podcast her
Hvordan kommer man i fertilitetsbehandling som solomor?
”De fleste kommende solomødre starter med at gå til deres egen praktiserende læge, og herfra er det så lidt forskelligt. Nogle praktiserende læger laver selv en fertilitetsudredning, mens andre laver en henvisning til en gynækolog eller fertilitetsklinik som vores, hvor man også kan få en gratis fertilitetsudredning med en henvisning fra lægen. En fertilitetsudredning indebærer typisk en blodprøve, som kan gøre os klogere på kvindens ægreserve. Det vil også indebære en snak om kvindens fertilitetshistorie. Har hun været gravid før, kan der være sygdomme, som kan gøre det sværere at blive gravid? Har hun aborteret flere gange før? Så vil man også typisk lave en ultralydsscanning igennem skeden, hvor vi får et overblik over kvindens livmoder og æggestokke. Endelig vil man ofte også lave en passageundersøgelse for at være sikker på, at der er normal passage gennem kvindens æggeledere. Så alt i alt handler det om at få et overblik over kvindens fertilitet, inden man kommer med en vurdering af, hvordan man bedst kan hjælpe den pågældende kvinde med at blive gravid.”
Kåre Rygaard fortæller videre, at man i de fleste tilfælde starter med den mest simple behandling, der er insemination. På offentlige fertilitetsklinikker kan der være lidt ventetid, før behandlingen kan starte, mens der ikke er ventetid på private fertilitetsklinikker. Med en henvisning er det gratis at modtage inseminationsbehandling på en privat fertilitetsklinik, hvis den har et ydernummer. I det private system skal man dog selv betale for den sæd, man skal bruge fra en sæddonor til inseminationsbehandlingen.
”Hvis man ikke er blevet gravid indenfor et rimeligt antal behandlinger – det vil typisk være et sted mellem 4 og 6 inseminationsbehandlinger lidt afhængigt af omstændighederne så kan man gå videre med det, vi kalder reagensglasbehandling, som så kan være en vældig effektiv måde at behandle på. Reagensglasbehandling går ud på, at man giver en hormonstimulation med noget højere doser, fordi nu vil man gerne have kvinden til at lave, indenfor rimelighedens grænser, så mange æg som muligt. Typisk måske en 10-12 stykker. De æg kan man tage ud. Man får en god smertedækning, mens man tager æggene ud, og så kan man stikke en nål op til æggestokkene og få æggene ud. Herefter kan man arbejde videre med æggene i laboratoriet og befrugte dem med sæd fra en donor. Efter 5 dage så står man tilbage med måske 2-3 æg eller i virkeligheden embryoner, altså fosteranlæg af god kvalitet. Og så lægger man så et af dem tilbage i livmoderen. ”
Hvad er chancerne for graviditet ved inseminationsbehandling og ivf-behandling?
Alderen tager desværre ingen hensyn, når det kommer til fertilitet. De ved de fleste kommende solomødre godt, og det er oftest også den primære årsag til, at mange singlekvinder starter i fertilitetsbehandling alene. I kurven herunder kan man se sandsynligheden for graviditet per cyklus i forhold til kvindens alder (hvis hun har sex ved ægløsning)
Det betyder også, at den månedlige chance for graviditet automatisk bliver lavere jo ældre kvinden er, så de gennemsnitlige chancer for graviditet kan derfor rykkes både den ene og den anden vej alt afhængigt af kvinders alder og så selvfølgelig hendes fertilitet.
”Generelt ligger chancen for at blive gravid på cirka 20 % per gang, man inseminerer. Hvis det nu ikke er lykkedes efter måske 3 gange, så vil man tit give hormonstimulation, som skubber lidt til ægproduktionen, så man måske laver 2 æg. Nogle gange op til 3 for at øge chancen lidt for at i hvert fald et af æggene bliver befrugtet. Hvis man ikke er blevet gravid indenfor et rimeligt antal behandlinger – det vil typisk være et sted mellem 4 og 6 inseminationsbehandlinger, lidt afhængigt af omstændighederne, så kan man gå videre med det, vi kalder reagensglasbehandling. En typisk chance for at få en positiv graviditetstest ved IVF-behandling ligger på cirka 40-50 % per gang. Så er der noget frafald desværre, sådan at man ofte vil ende med cirka 30 % chance for en levedygtig graviditet efter en reagensglasbehandling. Alle de her tal afhænger enormt meget af kvindens alder. Jo yngre hun er, jo bedre er chancerne for graviditet, og jo lavere er abortrisikoen. Når man kommer op over de 40 år, så er chancerne nok det halve af de tal jeg lige har skitseret, og til gengæld, desværre, er abortrisikoen måske så den dobbelte” fortæller Kåre Rygaard.
Hvad er dit bedste råd til den kvinde, som læser med her og lige nu overvejer at blive solomor?
”Her bliver vi jo desværre nødt til at tale om alder. Hvis du er i den første halvdel af 30´erne, så kan man godt tage det mere roligt og måske give sig tid til at vente lidt. Her er der stadig gode muligheder for at blive gravid i et stykke tid endnu. Er man kommet over midten af 30´erne. Måske en 37-38 år, og har man endnu ikke fundet en partner at få børn med, så synes jeg at det er rigtig fornuftigt at få undersøgt fertiliteten og komme i gang med noget behandling, selvom det godt kan være et svært skridt at tage. En kvinde på 37-40 år er jo en ung kvinde på mange måder. Hun kan klatre i bjerge, stå på ski, gå i byen og se helt fantastisk ud og være sund og rask. Men fertiliteten og ægproduktionen er desværre nådesløs, og den lukker ned der, hvor den hele tiden har gjort. Det har desværre ikke ændret sig over de sidste 100 år.
Fakta om solomødre i Danmark
Læs mere om hvilke muligheder og rettigheder du har for at få gratis fertilitetsbehandling som kommende solomor i vores artikel her
Siden 2007 har det været lovligt at yde gratis fertilitetsbehandling til lesbiske og enlige kvinder. Det betyder også, at enlige kvinder i dag har samme rettigheder i forhold til at få gratis fertilitetsbehandling i det offentlige system, som kvinder og mænd i parforhold har. Læs mere om gratis fertilitetsbehandling og hvad, du skal gøre, hvis du ønsker at gå i fertilitetsbehandling som enlig kvinde i artiklen her.
Ifølge Dansk fertilitetsselskab blev der i 2013 født 489 børn af en enlig kvinde, som havde været i fertilitetsbehandling uden en partner. I 2021 var det antal vokset til 834 børn. Det svarer til 1,31 % af hele fødselsårgangen i 2021.
Statistikken om solomødre er baseret på tal fra fertilitetsbehandling på offentlige og private fertilitetsklinikker i Danmark. Da mænd ikke kan gå i fertilitetsbehandling alene, findes der ikke officielle statistikker på antallet af solofædre i Danmark. Der er dog også danske mænd, som bliver solofar ved hjælp af rugemor.
Barsel som solomor
I forhold til barselsregler, så har solomødre og solofædre ret til den fulde barsel. Det vil sige 46 orlovsuger med barselsdagpenge uanset om forælderen er lønmodtager, selvstændig eller ledig. Hvis barnet fødes efter 1. januar 2024 er der mulighed for at overdrage 32 ugers orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem som eksempelvis bedsteforældre eller søskende. Det nærtstående familiemedlem skal afholde orloven, inden barnet er fyldt et år.
Kilde: Dansk Fertilitetsselskab og Beskæftigelsesministeriet