41-årige Camilla Mauritzen er mor til 2-årige Adrian og 4-årige Alvin, og så er hun en af de mange kvinder, som hvert år vælger at gå i fertilitetsbehandling for at få et barn alene og blive det, vi kalder ”solomor”. Antallet af børn født af en solomor er mere end femdoblet siden 2013, og i 2021 blev mere end 1 % af fødselsårgangen født af en kvinde, der havde fået hjælp til at få et barn alene. Det her er Camilla Mauritzens fortælling om at blive mor alene.
Solomor til to
Det er 4 år siden hun blev mor for første gang, og siden er der kommet en lillebror til. Den hyggelige lejlighed på Amager bærer tydeligt præg af at her bor små børn med legetøj, børnetøj og børneværelse. 41-årige Camilla Mauritzen, der læser til receptionist, har afleveret sine sønner i vuggestue og børnehave, og der er hældt kaffe i kopperne og gjort klar til et sjældent roligt øjeblik, hvor de eneste børnelyde man kan høre, kommer fra en nærliggende legeplads.
”Selvfølgelig er det hårdt” Camilla Mauritzen sætter kaffekoppen på bordet og fortsætter ”Men altså jeg ved jo ikke, om det er mere hårdt end at være to forældre, for man bliver jo vant til det. Der ér kun mig, når de skal de skal op, når de skal i institution, spise, lege eller puttes, men jeg har jo aldrig prøvet andet, og derfor er det jo bare blevet vores hverdag herhjemme. Men man kan også vende den om og sige, at der er nogle ting, der er meget lettere som solomor, for der er kun mig til at bestemme, hvordan vi skal gøre tingene. Jeg tror helt ærligt, at det omvendt kan være med til at lette hverdagen, at jeg ikke skal forventningsafstemme eller diskutere børneopdragelse og praktik med en partner, som skal være enig i beslutningerne.”
Beslutningen om at blive solomor
Camilla Mauritzen startede i fertilitetsbehandling som solomor tilbage i 2015, efter hendes mormor var død. Det satte en masse tanker i gang, og det gik op for Camilla at tiden gik stærkt og at hun gerne ville nå at give sine forældre børnebørn, inden det var for sent. Inden da havde hun været på et utal af dates, hvor hun nogle gange kom til at holde lidt for længe fast i potentielle partnere uden fremtidsudsigter, fordi hun virkelig gerne ville finde en mand at få børn med.
Farvel til forventningen om en kernefamilie
Inden hun startede i fertilitetsbehandling som solomor, skulle hun sige farvel til forestillingen om en kernefamilie. En konstellation, som hun altid havde forventet, at hun ville få, når hun som barn og teenager havde forestillet sig sin fremtid.
”Jeg er jo vokset op med Disney-film og elsker historien om prinsen på den hvide hest. Hele min barndom legede jeg far, mor og børn. Aldrig alenemor og børn. Men altså ham prinsen lod vente på sig, og jeg vidste bare at jeg ville have børn. Derfor blev jeg nødt til at vende rundt på rækkefølgen og gå i gang med projekt baby. Så må manden kommer bagefter. Der er jo ikke nogen grænse på, hvornår man senest skal have fundet en mand, men det er der jo på at få børn”
Og sådan er det jo. Det er ikke kun Camilla Mauritzen, der i tidens løb har løbet om kap med det biologiske ur. Kvinders fertilitet peaker som 20-årig. Derefter falder den år for år. Du kan læse mere om alder og fertilitet i vores artikel her
Derfor går Camilla i 2015 til sin læge med ønsket om at gå i behandling som solomor. Et skridt der er svært at tage. Både fordi hun frygter, at lægen vil tænke, at det da er mærkeligt at prøve på at få et barn selv, men også fordi det er en sorg at sige farvel til den forestilling, som hun altid havde haft om en familie.
”Det var en sorg at sige farvel til den kernefamilie ligesom jeg havde masser af bekymringer om, hvordan jeg skulle klare det praktisk, økonomisk og boligmæssigt. Det sjove er bare, at alle de bekymringer jeg havde dengang, altså der er ingen af dem, der egentlig har været ægte problemer, efter mine sønner kom til verden, for tingene har det jo med at gå på deres helt egen måde. Derfor ville jeg – set i bagklogskabens klare lys - også ønske, at jeg ikke havde brugt så meget tid på alle de tanker, bekymringer og sorger” I artiklen her kan du læse mere om, hvilke former for gratis fertilitetsbehandlinger, du har ret til som kommende solomor.
I fertilitetsbehandling som solomor
Da Camilla Mauritzen går til læge med sit graviditetsønske i 2015, møder hun stor forståelse får sin beslutning og får en henvisning til fertilitetsbehandling på fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital. I ventetiden får hun tjekket sin fertilitet, hvor det viser sig, at hun har færre æg end normalt i forhold til andre kvinder på hendes alder, og med tiden viser det sig også, at hun har svært ved at blive gravid. Efter flere inseminationsbehandlinger overgår hun til IVF-behandling også kaldet reagensglasbehandling. Alligevel går der 3 år, før hun bliver gravid.
”De 3 år føles uendeligt lange og hårde både fysisk og mentalt. Især fordi jeg var alene. Både min familie og mine venner støttede op omkring mig, og jeg havde næsten altid nogen med, når jeg skulle have behandling. Men de havde jo ikke lige så meget på spil, som jeg havde. Her ville det have været rart med en partner, som ønskede det barn lige så meget som mig. En, der håbede lige så meget og delte sorgen med mig alle de måneder, hvor jeg fik menstruation i stedet for en positiv graviditetstest.”
I dag er hun glad for at hun oftest havde nogle med, når hun skulle have behandling. Både så hun havde nogle at dele rejsen med på godt og på ondt, men også for at have et ekstra vidne med til behandlingerne, som kunne hjælpe med at huske de beskeder og praktiske oplysninger, som lægerne og sygeplejerskerne kom med.
Hvis du vil høre mere om fertilitetsbehandling af kommende solomødre, så kan du læse vores artikel med Kåre Rygaard, der er fertilitetslæge og klinikchef på fertilitetsklinikken Trianglen lige her
Camilla bliver mor
Efter 3 års behandlinger med hormoner, med masser af håb, masser af sorg og frustration. Uger, hvor man lige når at håbe på at man er gravid for så at få menstruation, lykkes det. Camilla Mauritzen står med en positiv graviditetstest, som senere bliver til hendes første søn Alvin. Inden fødslen har hun aftalt med sin søster, at hun skal med, når Alvin skal komme til verden.
”For mig var det vigtigt at have en tæt person med til fødslen. Det tror jeg især er vigtigt, når man skal føde uden en partner. At man har en anden, som også kender barnets fødselshistorie, har og har været et vidne til den og set barnet, lige når det kommer ud. Personligt var det også vigtigt for mig at have et menneske med, som jeg er tryg ved.”
Op til fødslen sørger Camilla Mauritzen for at have en ekstra person at trække på i tilfælde af at hun ikke kan få fat i sin søster, og det vil hun også anbefale andre kommende solomødre at gøre. Bare for at være sikker på, at man har en hos sig, når fødslen går i gang.
Hun ender med en lidt turbulent fødsel tre uger før termin, hvor en veninde må træde til, indtil Camillas søster når at ankomme fra job. Men ud kommer Alvin, og Camilla bliver endelig mor
”Altså da han endelig kommer. Det er jo den største ting i verden altså at sidde med et barn og bare være sådan gud altså det er… han er min. Nu har jeg et ansvar og det var der… jeg tror først det kom efter, at alle var gået og vi lå alene på hospitalsstuen og lige pludselig rammer det en, når man bare tænker. Det lykkedes. En enorm lettelse og en følelse af kærlighed og lettelse, der bare strømmer igennem en, fordi jeg nåede det. Det lykkedes og nu var jeg mor altså. For mig er det den fornemmeste titel i verden. Nu fik jeg min egen familie.”
På barsel som solomor
De første måneder med det første barn oplevet Camilla som nemme. Hun skal kun tage hensyn til sin søn og kan derfor bytte rundt på dag og nat og sove, når sønnen sover
”Det var jo i virkeligheden bare at følge hans døgnrytme. Jeg kunne sagtens vende om på dag og nat, for jeg skulle jo kun forholde mig til min søn. De måneder, altså de var faktisk meget nemmere end jeg havde troet, at de ville blive. Det er selvfølgelig klart, at da Alvins lillebror Adrian kom til verden kunne jeg jo ikke gøre det samme, så der var det væsentligt mere krævende.”
Hvad fik dig til at træffe beslutningen om at få et barn til?
”Jeg ville rigtigt gerne give min søn et livsvidne. Også fordi at når der ikke er en far, så synes jeg at det er en gave at give min søn… nu sønner… at de har en, som de kan spejle sig i. Jeg har valgt den samme sæddonor til Adrian, og de to er derfor helsøskende. På den måde har jeg også forsøgt at give dem en anden, som de kan spejle sig i genetisk, når jeg en dag ikke er her mere.”
Hverdagen som solomor til to
Camilla Mauritzen læser i dag til receptionist, og sønnerne er nu 2 og 4 år og går i børnehave og vuggestue, og selvfølgelig kan det være hårdt, selvom det på nogle områder også kan være nemmere at stå med eneansvaret uden andre til at acceptere hverdagens beslutninger. Det indrømmer hun gerne.
”Det kan helt sikkert også være trættende altid at være den, som står med ansvaret og opgaverne. Nogle gange har jeg da også lyst til bare at gøre noget kun for mig selv. Tage en tur på restaurant eller i biografen. I hverdagen når ungerne er hentet, og der er handlet ind er det hellere ikke længere muligt at gå nogle steder hen, så det handler om at være god til at planlægge. Det duer ikke at stå kl.17 og opdage, at jeg mangler mælk eller andet lavpraktisk. Fra klokken 17 er jeg bundet til mit hjem indtil næste morgen. Sådan er det også at være solomor. Derfor er det virkelig vigtigt at have et netværk eller en barnepige, som nogle gange kan hjælpe dig lidt. Jeg er personligt ret bevidst om, at for at jeg kan være noget for mine børn, så er jeg af og til også nødt til selv at få ladet mine batterier lidt op.
Mangler dine børn ikke en far?
Det spørgsmål har Camilla Mauritzen fået utallige gange, og det er nok også et af de spørgsmål, som de fleste solomødre vil møde. Der er dem, som synes at samfundet er på vej ud på et skråplan, når de ser på statistikkerne, der viser at flere og flere kvinder bliver solomor, for børn har vel også brug for et mandligt forbillede? En far, som er der ligesom mor?
”Jeg tror at det er vigtigt, at vi har fokus på det vi har i stedet for det, vi mangler. Og jeg skaber masser af relationer for mine børn på andre måder end ved lige at have en far. Det ser jeg som en af mine fornemmeste opgaver. Mine børn har ikke en far nej, men de har en mormor, en moffe, en onkel, fætre og en masse andre familiemedlemmer og venner. Det er det, der fylder i deres liv. Det er den kærlighed, som de får. Ikke den de mangler, fordi de ikke har en far”
Camilla har endnu ikke mødt ham prinsen fra Disney-filmene, men det at hun har fået sine børn har lettet presset over, at have travlt med at finde ham.
”Jeg savner da en partner, som kan give mig sommerfugle i maven. Lige nu er det svært at finde ham, fordi jeg har så små børn, og jeg ikke bare få ud på en masse dates. Men jeg da overbevist om, at jeg nok skal finde ham en dag. Det bliver bare en anden konstellation end jeg havde forestillet mig tidligere. Jeg skal ikke længere finde en mand at få børn med. Jeg skal finde en som passer til mig og mine børn. Det betyder også, at jeg heldigvis ikke længere behøver at indgå en masse kompromisser for at få en mand til at passe ind i noget, som han slet ikke passer til. Jeg har fået mine børn, og jeg har ikke længere travlt med den næste del”
Interviewet er ved at være slut, og Camilla Mauritzen afslutter med dette råd til de kvinder, som stadig sidder og er i tvivl om, hvorvidt de tør kaste sig ud i at blive solomor.
”Jeg tror at det er vigtigt at man får bearbejdet sorgen over, at det ikke blev en kernefamilie med far, mor og børn eller hvad det nu var, man havde forestillet sig. Men den anden konstellation som mor og barn eller børn er jo ikke nødvendigvis dårligere. Den er bare noget andet. Jeg ved også, at mange vil spekulere over det praktiske, det økonomiske og en masse andre bekymringer. Min erfaring er bare, at man altid finder en udvej eller en løsning, når man rent faktisk står i situationen. Det er ikke altid noget man kan tænke sig eller bekymre sig til. Hvis du virkelig gerne vil have et barn og er kommet et godt stykke op i 30´erne. Så gør det. For mig har det i hvert fald været det hele værd.”
Du kan høre Camilla Mauritzens historie og blive klogere på fertilitetsbehandling i vores podcast Min Fertilitetshistorie, hvor også Kåre Rygaard, der er klinikchef på fertilitetsklinikken Trianglen medvirker. Du finder podcasten om at blive solomor lige her:
Apple Podcast
Spotify
Min fertilitetshistorie - præsenteret af Gravidtid.dk | Podcast on Spotify
Du kan følge Camilla Mauritzen på Instagram her
Fakta om solomødre i Danmark
Læs mere om hvilke muligheder og rettigheder du har for at få gratis fertilitetsbehandling som kommende solomor i vores artikel her
Solomor hvordan?
Siden 2007 har det været lovligt at yde gratis fertilitetsbehandling til lesbiske og enlige kvinder. Det betyder også, at enlige kvinder i dag har samme rettigheder i forhold til at få gratis fertilitetsbehandling i det offentlige system, som kvinder og mænd i parforhold har. Læs mere om gratis fertilitetsbehandling og hvad, du skal gøre, hvis du ønsker at gå i fertilitetsbehandling som enlig kvinde i artiklen her.
Ifølge Dansk fertilitetsselskab blev der i 2013 født 489 børn af en enlig kvinde, som havde været i fertilitetsbehandling uden en partner. I 2021 var det antal vokset til 834 børn. Det svarer til 1,31 % af hele fødselsårgangen i 2021.
Statistikken om solomødre er baseret på tal fra fertilitetsbehandling på offentlige og private fertilitetsklinikker i Danmark. Da mænd ikke kan gå i fertilitetsbehandling alene, findes der ikke officielle statistikker på antallet af solofædre i Danmark. Der er dog også danske mænd, som bliver solofar ved hjælp af rugemor.
Barsel som solomor
I forhold til barselsregler, så har solomødre og solofædre ret til den fulde barsel. Det vil sige 46 orlovsuger med barselsdagpenge uanset om forælderen er lønmodtager, selvstændig eller ledig. Hvis barnet fødes efter 1. januar 2024 er der mulighed for at overdrage 32 ugers orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem som eksempelvis bedsteforældre eller søskende. Det nærtstående familiemedlem skal afholde orloven, inden barnet er fyldt et år.
Solomor: Tilskud og børnepenge
Hvis et par får børn sammen, så vil de hver modtage halvdelen af børnepengene på deres nemkonto. Som solomor vil du få den fulde børne- og ungeydelse udbetalt på din nemkonto.
I 2024 er børne- ungeydelsen:
5.124 kr. pr. kvartal, når barnet er fra 0-2 år.
4.056 kr. pr. kvartal, når barnet er mellem 3-6 år
3.192 kr. pr. kvartal, når barnet er 7-14 år
1.064 kr. pr. måned, mens barnet er fra 15-18 år
Udover den fulde børne- og ungeydelse har du som enlig forsørger også ret til et ekstra børnetilskud til enlige. Børnetilskuddet til enlige består af to tilskud, som du skal ansøge om samlet.
Det ene tilskud er et tilskud som du vil få for hvert barn, som du er mor til. Her er beløbet:
1.608 kr. pr. kvartal per barn
Og så er der et ekstra børnetilskud, som er et fast tilskud uanset hvor mange børn du har. Dette beløb er i 2024 på
1.639 kr. pr. kvartal
Som eksempel vil du altså i alt få 8371 kroner udbetalt skattefrit per kvartal, hvis du er solomor til et barn under 3 år
Kilde: Dansk Fertilitetsselskab og Beskæftigelsesministeriet