Når ønsket om at blive gravid fylder, kan ventetiden føles uendelig. Du har måske fulgt din cyklus nøje, brugt ægløsningstest og gjort alt det “rigtige” – men graviditetstesten viser stadig kun én streg.
Det er frustrerende, og du er langt fra alene om at opleve det.

I de fleste tilfælde handler det ikke om, at noget er dybt galt – men om, at flere faktorer spiller sammen. Her gennemgår vi 5 væsentlige forklaringer, som ofte overses, og som kan hjælpe dig med at forstå din krop lidt bedre.

Hvor lang tid tager det normalt at blive gravid?

De fleste bliver gravide inden for det første år, når de har regelmæssigt ubeskyttet samleje.
Hvis du er under 35 år, er det helt normalt, at det kan tage op til 12 måneder. Er du over 35, anbefales det at søge læge efter seks måneder.

Fertiliteten ændrer sig med alderen. Æggene bliver færre, og kvaliteten falder desværre med tiden. 

Men alder er sjældent den eneste forklaring – også stress, livsstil og hormonbalance spiller ind.

Vil du have et hurtigt overblik over, hvornår du selv har størst chance for at blive gravid, kan du prøve vores fertilitetsberegner, der beregner dine mest fertile dage med udgangspunkt i din cyklus.

1. Du bliver ikke gravid, fordi ægløsningen ikke rammes præcist

Selv de bedste metoder kan fejle, hvis timingen ikke er optimal. Ægløsning sker kun én gang i hver cyklus, og ægget kan befrugtes i 12–24 timer, mens sædceller kan overleve i flere dage.
Derfor er det altafgørende at have samleje i dagene inden og på dagen for ægløsning.

Sådan ved du, hvornår du har ægløsning

Kroppen sender ofte små signaler: udflådet bliver klart og strækbart, temperaturen stiger en smule (typisk 0,2–0,5 °C), og nogle mærker en let smerte i underlivet.
Du kan læse mere i vores artikel om ægløsningstegn og bruge vores ægløsningsberegner, som beregner tidspunktet for ægløsning ud fra din cyklus.

Tegn på ægløsning du kan holde øje med

• Ømme bryster

• Mavesmerter/krampe i den ene side

• Elastisk og klart udflåd, der ligner slim

• Øget sexlyst

For at være sikker på at ramme din ægløsning præcist kan du også bruge en ægløsningstest, som bliver positiv 24 timer før ægløsning

Se vores store udvalg af ægløsningstests

2. Du bliver ikke gravid, fordi ægløsningen er uregelmæssig eller udebliver

Hvis din cyklus svinger meget fra måned til måned, kan det være tegn på, at ægløsningen ikke altid sker. Det er almindeligt ved fx PCOS, vægtændringer eller stress.
Når ægløsningen udebliver, kan du have menstruation uden, at der frigives et æg – og så kan graviditet ikke opstå.

PCOS, stress og vægt kan påvirke ægløsningen

Hormonelle ubalancer som PCOS, pludselige vægttab, hård træning eller stress kan forstyrre ægløsningen.
Hvis du genkender noget af dette, kan det være en hjælp at begynde at tracke din temperatur.

Sådan finder du ud af, om du har ægløsning

Du kan bruge temperaturmåling (BBT) eller en kombination af termometer og app til at følge din cyklus.
Temperaturen stiger typisk 0,2–0,5 °C lige efter ægløsningen og forbliver lidt højere indtil næste menstruation.
Det er den mest præcise metode til at bekræfte, at ægløsningen faktisk har fundet sted.

Læs mere i artiklen om temperaturmetoden, hvor du kan se, hvordan du følger temperaturkurven fra måned til måned.
Du kan også læse om temperaturmetoden ved PCOS her og finde vores termometre til cyklustracking i shoppen.

3. Hormonbalance, kost og livsstil påvirker chancen for graviditet

Din hormonbalance spiller en central rolle for fertiliteten. Stress, søvnmangel, ustabilt blodsukker og usunde spisevaner kan gøre det vanskeligere for kroppen at producere de hormoner, der skal til for ægløsning og implantation.

Hvad betyder blodsukker, søvn og kost for fertiliteten?

Et stabilt blodsukker hjælper kroppen med at opretholde en naturlig hormonrytme.
Hvis du oplever store udsving i energi, søvn eller humør, kan det være et tegn på ubalance.
Mange kvinder finder det hjælpsomt at følge KISS-kosten, som handler om at stabilisere blodsukkeret gennem simple kostvaner.

KISS-kosten og kosttilskud, der støtter hormonbalancen

KISS-kosten bygger på 10 enkle principper:
• Undgå sukker
• Skær ned for hurtige kulhydrater
• Spis langsomme kulhydrater
• Spis mere protein
• Spis mere fedt
• Spis fisk
• Spis varieret
• Spis morgenmad
• Drik vand
• Dyrk motion

Mange vælger også at supplere med vitaminer og mineraler, der bidrager til normal hormonfunktion – fx B6-vitamin, magnesium, omega-3 og chrom.
Men husk, at kosttilskud kun er et supplement til sunde vaner.

Find hele vores udvalg af kosttilskud, der kan støtte fertiliteten her

4. Du bliver ikke gravid på grund af alder eller sædkvalitet

Mange glemmer, at mandens sædkvalitet spiller en stor rolle i succes med graviditet. Hos omtrent halvdelen af alle par, der kæmper med fertiliteten  skyldes det dårlig sædkvalitet hos manden. Sædkvalitet kan være påvirket af kost, helbred, livsstil og alder. Derfor kan det være en god idé, at begge parter får lavet en fertilitetstest.

Du kan læse mere om hvordan mænd selv kan styrke deres sædkvalitet i vores artikel Hvad kan mænd selv gøre for at øge sædkvaliteten?

Alder påvirker både mænd og kvinders fertilitet

Kvindens fertilitet falder gradvist fra 30-års-alderen og mere tydeligt efter 35.
Æggene bliver færre, og kvaliteten ændres – men mange bliver stadig gravide i slutningen af 30’erne og starten af 40’erne.
Hos mænd kan sædkvaliteten også falde med alderen, men i et langsommere tempo.

I grafen herunder ser du den månedlige procentvise chance for at blive gravid, hvis man har samleje ved ægløsning. Den nederste linie viser kvindens alder

Hvornår bør I få undersøgt fertiliteten?

Hvis I har prøvet i et år uden held (eller seks måneder, hvis kvinden er over 35), har I ret til gratis fertilitetsbehandling. Det kan du læse mere om i vores artikel Hvilken gratis fertilitetsbehandling kan man få i Danmark

5. Underliggende årsager som PCOS eller endometriose kan gøre det svært at blive gravid

Selvom alt ser normalt ud, kan der ligge medicinske årsager bag.
Endometriose, lavt stofskifte, sammenvoksninger i æggelederne eller PCOS kan påvirke fertiliteten og gøre det sværere at blive gravid.
Disse kræver typisk undersøgelse hos læge eller fertilitetsklinik.

Produkter, der kan hjælpe dig med at tracke ægløsning

Femometer ægløsningstest + graviditetstest + Vinca termometer (trackingsæt)
PCOS Tracking Kit – Femometer Termometer + 30 Ægløsningstest
Femometer Vinca Termometer
Femometer Vinca Lite Termometer
Beurer Fertilitetstermometer OT30
Daysy Cykluscomputer

Faktaboks: Hvor stor er chancen for at blive gravid?

Tid siden start Andel, der er gravide
Efter 1 måned ca. 25 %
Efter 3 måneder ca. 60 %
Efter 6 måneder ca. 80 %
Efter 12 måneder ca. 90 %
Over 35 år søg læge efter 6 måneder

Kilde: Sundhedsstyrelsen og European Society of Human Reproduction.

At blive gravid er sjældent et lige forløb. For de fleste lykkes det med tid, viden og de rette redskaber.
Brug din viden om cyklussen aktivt, følg kroppens signaler og giv dig selv lov til at trække vejret undervejs - og det ved vi godt er MEGET nemmere sagt end gjort:)