Fertilitetsbehandling: Vores erfaring efter 9 år

Af journalist og forfatter Kirsten Marie Juel Jensen

Når det går op for dig, at de to streger på en graviditetstest ikke dukker op af sig selv, ved du stadig ikke meget om, hvad fertilitetsbehandling går ud på: Hvilken medicin og hvilke behandlinger bliver nødvendig? Hvordan reagerer krop og sind? Og ender det hele over hovedet med en baby? 

Da min kæreste og jeg stod i den situation, troede vi egentlig bare, at fertilitetsbehandling var noget, man prøvede i en periode. Måske et år eller to. Til de første undersøgelser var lægerne meget optimistiske, fordi der ikke umiddelbart var noget fysisk, der forhindrede, at jeg skulle kunne blive gravid.

Men der gik faktisk ni år, fra vi besluttede os fra at få børn, og til det lykkedes. Ni år med utrolig meget ventetid, mange forsøg og flere tab. Ni år, hvor vi på mange måder var i limbo.

Her er nogle af de ting, vi lærte undervejs, som du måske kan bruge, hvis du selv står over for at skulle i fertilitetsbehandling.

Du kan også læse hele historien i min bog "Skal I ikke snart have nogen børn

Hvordan er det at være patient i fertilitetsbehandling?

Vi ventede for længe med at gå til vores læge og få en henvisning til fertilitetsundersøgelse og behandling. Det ved vi i dag. Men dengang kunne vi blive ved med at finde på forklaringer på, hvorfor jeg ikke blev gravid igen, efter at jeg var blevet det én gang og havde aborteret. Stress, timing, travlhed. Alt kunne forklare, hvorfor der bare aldrig kom to streger på graviditetstesten igen.

Fire år gik, før vi blev undersøgt første gang. Endnu et år, før vi kom i behandling. Og det, der fyldte mest i den periode, var ikke undersøgelserne – men ventetiden. Ventetid på svar. Ventetid på næste skridt. Ventetid på, at nogen skulle fortælle os, hvad vi egentlig stod overfor.

Så mit første og bedste råd: Søg hjælp, når du og din partner har haft regelmæssig sex i et år uden at blive gravide. Et år uden graviditet er nemlig den officielle grænse for at blive betragtet som ufrivilligt barnløs og dermed kandidat til fertilitetsbehandling.

Mit næste råd: Husk, at det vitterligt ikke er nogens skyld, hvis I har svært ved at få børn. Uanset om I finder ud af, at det er nedsat sædkvalitet, manglende ægløsning, dårlig passage i æggelederne eller endometriose, det handler om. Føler en af jer skyld, så tal om det. Men husk, at det alt sammen er biologi – I kunne ikke selv have gjort noget anderledes for at forebygge det.

Hvad der i øvrigt også kan være rart at vide, er at op mod 15 procent af alle par for at vide, at de er ”uforklaret barnløse”. Det var den besked, vi selv fik. Og vi blev frustrerede. For når der ikke var en åbenlys forklaring, kunne vi så få den rette behandling?

Og ja, det er da lidt sværere at vide, hvad der er den præcise medicin, når der ikke er en specifik sygdom. Men fertilitetslægerne er vant til, at der er ret meget, man ikke ved om, hvad der får lige præcis dén sædcelle til at trænge ind i et æg – og hvad der lige får lige præcis dét befrugtede æg til at sætte sig fast i livmoderslimhinden.

Så de har mange tricks i ærmet – det fik vi selv tillid til undervejs. De vidste, hvad de gjorde – og havde hele tiden noget, de kunne skrue på, hvis en behandlingsform ikke virkede.

Køb Kirsten Marie Juel Jensens bog "Skal I ikke snart have nogen børn" her

Hvordan kan et fertilitetsforløb se ud?

Min kæreste og jeg fik i første omgang anbefalet den mindst indgribende fertilitetsbehandling. Insemination.

Jeg fik hormoner, der skulle sikre, at mine æg modnede ekstra godt. Og andre hormoner, der betød, at min ægløsning kunne kontrolleres. Så skulle min kæreste samtidig aflevere en sædprøve i en kop. Denne blev renset op, og så blev jeg insemineret med de stærkeste svømmere på det helt rigtige tidspunkt.

Det sværeste ved at begynde i behandling var hverken nålene eller prøverne. Det var erkendelsen af, at vi nu var blevet patienter i fertilitetsbehandling. Et par, der ikke kunne få børn af sig selv. Den tanke satte sig dybere, end vi havde forestillet os.

Efter tre inseminationsforsøg, var vi ude i seks IVF-forsøg. Tvivlen fulgte med. For der var sjældent noget, der gik, som vi havde forestillet os.

Og her er det svært at give konkrete råd videre. For alle kroppe og forløb er forskellige. Så du og de sundhedsfaglige omkring dig ved, hvad der er bedst i dit tilfælde. Sammen lægger I en plan. Virker den ikke, lægger I en ny plan.

Læs mere om forløbet for kvinder i fertilitetsbehandling her

Læs mere om hvordan forløbet typisk er for mænd i fertilitetsbehandling her

Fertilitetsbehandling i det offentlige - dine rettigheder

Vi vidste ikke noget om vores ret til fertilitetsbehandling, inden vi stod i det. Det viste sig, at vi havde ret til tre inseminationsforsøg og tre IVF-forsøg i det offentlige, og så kunne vi selv betale for flere forsøg i det private, hvis vi ønskede det.

Men du står bedre. For allerede i 2024 vedtog Folketinget, at ufrivilligt barnløse kan få op til seks IVF-behandlingsforsøg til første barn uden at skulle betale for det. Derudover blev den femårige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg ophævet. Og lesbiske par fik lov at donere æg til deres partner uden sundhedsfaglig begrundelse.

Det var også i 2024, du fik lov til at få hjælp til barn nummer to. Fra 1. januar 2026 er denne hjælp forbedret, så du kan få op til seks IVF-behandlingsforsøg til andet barn uden egenbetaling – mod de tre forsøg, du har haft ind til nu.

Det er dog stadig et krav inden for det offentlige, at du skal være henvist til fertilitetsbehandling, før du fylder 40 år.

Læs mere om hvilke rettigheder du har til offentlig fertilitetsbehandling i 2026 her

Find offentlige fertilitetsklinikker her: Offentlige fertilitetsklinikker (IVF og IUI) - sundhed.dk

Hvilken forskel er der på offentlig og privat fertilitetsbehandling?

Efter at vi havde brugt vores forsøg i det offentlige, gik vi videre til behandling på en privat fertilitetsklinik. Overgangen til det private gav os ikke mirakler, men den gav os følelsen af at være i bevægelse igen.

Efter at have opbrugt vores forsøg i det offentlige var vi tættere på at give op, end vi havde lyst til at indrømme, og det private blev for os et valg om at fortsætte – ikke nødvendigvis om bedre behandling, men om mere håb

Vi havde oplevet læger og sygeplejersker i det offentlige, der tog sig tid, var grundige og professionelle. Og det var en læge på Rigshospitalet, der opfordrede os til at give det et par forsøg mere i det private.

”I vil ikke sidde tilbage om fem år og overveje, om I gav op for tidligt,” sagde hun. Det glemmer jeg aldrig.  

I det private var der mere plads og en bedre kaffeautomat i venteværelset end i det offentlige. Men jeg oplevede hverken mere eller mindre tid og omsorg

Så fordele og ulemper ved behandling i henholdsvis det private og det offentlige kan sjældent gøres op. Du må afgøre, hvad du har mest lyst, råd, tid og overskud til. Geografi og logistik kan blive det afgørende.

Læs mere om prisen for privat fertilitetsbehandling her

Alt det vi ikke taler om – aborter og fertilitetsbehandling

Der er få fertilitetsforløb, som går snorlige.

For os kom der en graviditet uden for livmoderen og en æggeleder, der måtte fjernes, på tværs af det hele. Og vi stod tilbage med følelsen: Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt os, at det kan være sådan her?

Samme følelse havde vi, da jeg aborterede i 13. uge i min første graviditet – inden fertilitetsbehandling over hovedet var kommet på tale.

Her blev vi bombarderet med: ”Jamen, det sker for rigtig mange. I skal bare op på hesten, så lykkes det snart.”

Det var først på dette tidspunkt, vi begyndte at se på fakta og forstå det bjerg, vi stod ved foden af. Ifølge sundhed.dk er det 15-20 % af alle graviditeter, der ender i spontan abort. Langt de fleste inden for de første tre måneder.

Jeg tror på, at jo mere, vi taler om det, jo bedre rustede bliver vi til at tackle det. Det gælder ikke kun aborter, men hele fertilitetsbehandlingsforløbet.

Vi oplevede så meget usikkerhed. Tvivl på, om det ville lykkes. Frustrationer over alle andre, der for længst var på familietoget og fik børn ved at se på hinanden, mens vi bare stod tilbage på perronen uden baby.

Så tal om det, du går igennem. Ikke at det er nemt.

Min kæreste og jeg var ret private omkring vores forløb. Mest fordi vi ville behandles som os selv – ikke som ”de stakkels ulykkelige barnløse”.

Men jeg oplevede, at når jeg åbnede op og sagde fra over for de velmenende ”Det skal nok lykkes”, blev jeg flere kilo lettere. Og jeg er overbevist om, at færre vil føle sig forkerte, jo flere der taler om alt det, der kan ske. Og alt, der er svært. Det kan sagtens gøres med respekt for, at alle forløb og følelser er forskellige.

Læs mere om gentagne aborter her

Du bliver ældre og mindre fertil for hver dag

Når du er i fertilitetsbehandling, er det sidste, du har brug for, at få mere vægt på skuldrene. Ikke desto mindre er det nødvendigt at vide, at fertiliteten for kvinder allerede falder markant fra 35-37-årsalderen. Og faktisk er det kun hver tredje kvinde, der er fyldt 40 år, som har mulighed for at blive gravid i fertilitetsbehandling.

Selv når man er et ungt og raskt par, er sandsynligheden for at blive gravide i løbet af den måned, en menstruationscyklus varer, kun 20-25 %.

Det er hårde fakta at sluge. Men jeg prøvede at bruge tallene positivt. Jeg kunne ikke gå tilbage i tiden. Men tallene fortalte jo faktisk, at jeg ikke var den eneste i verden, der havde svært ved at få børn – selv om det kunne føles sådan. Husk det.

Og husk ikke at vente for længe som os. For dine chancer er bedre, jo hurtigere, du bliver undersøgt og kommer i behandling.

Læs mere om alder og fertilitet

Hvor stor er chancen for, at fertilitetsbehandling lykkes?

Nu vi er ved det: Hvor store ER dine chancer så for, at fertilitetsbehandling lykkes for dig? Spørger du dine venner og din familie, vil de fylde dig med fortællinger om alle dem, det har været en succes for.

Ser vi på fakta, viser et tilfældigt nedslag, at det for kvinder i fertilitetsbehandling (IVF) på Hvidovre Hospitals fertilitetsklinik lykkes at blive gravide for 50 % af dem på max 34 år. For 35 % mellem 35 og 39 år. Og for 19 % mellem 40 og 42 år.

Om fertilitetsbehandling er lig med en baby, afhænger dog af mange faktorer. Sygdomme, medicin, alder, vægt, rygning. Så du kan ikke sammenligne to fertilitetsklinikkers resultater én til én.

Men at forholde sig til nogle procenter og se på statistikker, kan for nogen give håb. For os var det i hvert fald vigtigt at se på fakta en gang imellem. Samtidig skabte det et rum for at tale om, at det kunne være, det ikke lykkedes for os. For tallene viser jo også, at det ikke er alle, der ender med en baby. Den risiko fylder faktisk mindre i tankerne, hvis man tør sige den højt.

På billedet ses de længe ventede positive graviditetstests - Efter 9 års forsøg 

LÆS MERE: Resultater fra Fertilitetsklinikken

Vores bedste råd til dig, der er i fertilitetsbehandling nu

Hvis vi kunne give ét råd videre fra ni år i fertilitetsbehandling, er det dette: Lad ikke behandlingen blive hele dit liv. Vi oplevede, at vi havde det bedst, når vi gav os tid til pauser. Tid til at rejse, drikke et glas vin (og have sex, uden at det handlede om ægløsning).

I de perioder, hvor vores fokus drejede sig for meget om lægeaftaler og medicin og ”Nu siger termometeret, vi skal have sex”, kostede det os glæde og overskud.

Jeg ved af egen erfaring, at det er svært. For når du brændende ønsker dig et barn, men ikke ved, om du får det, så fylder det meget. Det gjorde det også for os. Men hvis du ender i et langt forløb som os, bliver det afgørende, at alt ikke går op i stikmærker i maven og ”Bliver jeg ikke gravid, hvis jeg arbejder for meget, cykler i modvind eller spiser for meget chokolade?”

Vi havde dage, hvor vi svælgede i, at det var møghamrende træls, at alle blev ved med at dele deres graviditetslykke. Og jeg græd over hvert mislykkede forsøg. Men så tørrede jeg faktisk øjnene. Jeg fokuserede på alt det, der var fedt i mit og vores liv lang tid inden, vi begyndte at prøve at få børn. For det var det jo stadig.

Vi gik på arbejde. Vi gik lange ture i skoven. Vi tog på ferier og dates.

Jeg dyrkede yoga, hørte meget musik og dansede grimt i stuen. Læste bøger, bagte kager og grinede med min kæreste. For jo, vi talte om hormoner og ægudtagninger, håb og tvivl. Men vi talte også om alt muligt andet. 

Og dét vil jeg virkelig gerne give videre. Nogle dage lykkes det, andre ikke. Men det er okay.

LÆS MERE: Skal I ikke snart have nogen børn?