Cirka 4 ud af 10 danske mænd har i dag problemer med deres sædcellekoncentration, hvilket vil sige, at de ligger under den ”normale” grænse, der hedder 40 millioner sædceller per ml. sæd.

Hvornår er sædkvalitet nedsat?

Hvis sædcellekoncentrationen kommer under 15 millioner sædceller per ml. sæd, så siger man, at manden har nedsat sædkvalitet, og lige her er der sket en markant udvikling. Et stort studie baseret på sædprøver fra over 40.000 europæiske og nordamerikanske mænd fra 1973 til 2011 viser nemlig, at  mænds antal af sædceller ved en udløsning er faldet intet mindre end 50 % på knap 40 år.

Forbedre sædkvalitet selv

Heldigvis kan man selv gøre noget for at forbedre sin sædkvalitet markant, for en mand danner nye sædceller cirka hver tredje måned, og de sædceller er påvirket af den livsstil, som han har ført i de seneste 3 måneder. Du kan læse mere om de livsstilsændringer, der kan styrke fertiliteten i artiklen her. På de 3 måneder kan manden både øge antallet af sædceller, mens han også kan arbejde på at nedbringe antallet af dna skader i sæden, hvilket også har en stor indvirkning på chancerne for at gøre en kvinde gravid. Efter 3 måneder kan sædkvaliteten og chancerne for at gøre en kvinde gravid, altså blive forbedret betydeligt

Ønsker du eller din partner selv at teste sædkvaliteten derhjemme, så kan I prøve vores sædkvalitetstest fra danske SwimCount

Se vores udvalg af kosttilskud, der kan styrke mænds fertilitet her

 

Hvilke kosttilskud har en effekt på mænds sædkvalitet?

D-vitamin og mænds fertilitet

Forskning fra Rigshospitalet har vist, at behandling med D-vitamin har en gavnlig effekt på sædproduktionen hos infertile mænd med stor D-vitaminmangel. Hvis manden ikke har mangel- eller kun let mangel- på D-vitamin, så har tilskud af D-vitamin ingen effekt på fertiliteten. 

I undersøgelsen på Rigshospitalet med deltagelse af 330 infertile mænd med D-vitaminmangel fik de enten placebo-medicin eller D-vitamin. Her viste undersøgelsen, at mænd med nedsat sædproduktion, der fik D-vitamintilskud fordoblede chancen for spontan graviditet sammenlignet med gruppen af mænd, der modtog placebomedicin. Konklusionen viste, at D-vitamin er vigtig for sædcellens evne til at nå frem og befrugte ægget hos kvinden. 

Dog viser studiet også, at D-vitamin tilskud ikke øger sædproduktionen hos infertile mænd med kun let nedsatte niveauer, så D-vitamin tilskud er altså ikke løsningen for alle. 

Du kan læse mere om D-vitamin og fertilitet i vores artikel her

Find vores D-vitamin hjemmetest her

Selen og sædkvalitet

Før en sædcelle kan nå frem til kvindens æg og befrugte det, skal sædcellen være i stand til at bevæge sig. Denne fremadrettede bevægelighed kaldes motilitet. Her har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen kan have stor betydning for dannelse af normale sædceller, fordi Selen er med til at øge sædcellernes motilitet.

Et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen og dens halestruktur, hvor piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet dokumentationen bag selen og anerkender, at selen bidrager til normal dannelse af sædceller.

Q10 og mænds fertilitet

Et stof, som tilsyneladende spiller en afgørende rolle for sædcellernes funktionsdygtighed, er det vitamin-beslægtede stof, co-enzym Q10. 

Der er offentliggjort flere undersøgelser med infetile mænd, der har viste, at Q10-behandlingen førte til signifikante forbedringer i antallet af sædceller samt sædcellernes form og bevægelighed.  Resultaterne bakkes op af andre forskeres konklusioner, der peger på, at behandling med Q10 kan føre til en betydelig forbedring i sædkvaliteten.

Desuden viser resultaterne også, at Q10 kan spille en positiv rolle i behandlingen af reduceret motilitet, altså sædcellernes evne til at bevæge sig aktivt og spontant for at nå frem til livmoderen og kvindens æg.

Den form for Q10, der er anvendt i Pharma Nords B-Daddy og Pharma Nord Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold, er identisk med den Q10-form, kroppen selv danner. Den er 100% naturlig og har særdeles god optagelighed, hvilket er dokumenteret. Bio-Qinon Q10 er officielt reference-produkt for ICQA (Internationalt Coenzyme Q10 Association) og vælges af læger og forskere over hele verden.

Zink og sædkvalitet

Zink er et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Hvis manden har zinkmangel vil sædkvaliteten blive nedsat, da zink er en del af dannelsen af sædcellerne. Et lavt niveau af zink vil nemlig nedsætte mandens testosterondannelse, så testiklerne vil blive mindre og sædkvaliteten vil blive nedsat. Mænds største “lager” af zink er i prostata, som danner sæden. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto.

Ønsker du at læse mere om, hvilke kosttilskud der kan booste kvinders fertilitet, så kan du læse mere i artiklen her

 Se vores samlede udvalg af kosttilskud til mænds fertilitet her

Og se vores kosttilskud til kvinders fertilitet her