Mellem 15 til 20 % af alle par vil opleve en eller flere perioder med ufrivillig barnløshed. Det vil sige, at man forgæves forsøger på at blive gravid i mere end et år.
Læs mere om fertilitet og prøv vores fertilitetsberegner her
Men både mænd og kvinder kan selv øge deres fertilitet ved hjælp af livsstilsændringer og kosten. Det kan du læse mere om i artiklen her Og så findes der også flere kosttilskud, som kan påvirke både mænd og kvinders fertilitet positivt. Du kan læse mere om, hvilke kosttilskud, der kan øge mænds fertilitet i artiklen her
Du kan finde vores udvalg af kosttilskud til kvinders fertilitet lige her
Hvilke kosttilskud kan styrke kvinders fertilitet?
Zink og fertilitet
Mangel på zink kan skade fertiliteten og have en langtidseffekt på udviklingen af kvindens æg. Zink har nemlig en betydning for kvindens udvikling af æg i æggestokkene. Det skyldes, at zinkmangel forringer muligheden for at æggene ved ægløsning kan blive befrugtet og dele sig, som det skal, hvis det skal udvikle sig til graviditet. Det viser flere forsøg fra blandt andet USA
Selen og kvinders fertilitet
Kvinders follikler, der er de celler, der hjælper med at modne kvindens æg, kan bliver negativt påvirket, hvis hun har mangel på selen. Derfor er det vigtigt, at hun får den anbefalede mængde selen dagligt på 40 mikrogram for at sikre, at hun har velfungerende follikler og producerer befrugtningsduelige æg.
Når kvinden bliver gravid spiller selen også en vigtig rolle for fostret i forhold til eksempelvis at forebygge for tidlig fødsel. I følge en hollandsk-britisk undersøgelse blandt 1.000 kvinder i 12. graviditetsuge fandt forskerne, at hos kvinder med det laveste selenindhold i blodet, var der dobbelt så stor risiko for at føde for tidligt sammenlignet med dem, der havde et højere indhold. Der var samtidig en øget risiko for graviditetsbetinget blodtryksforhøjelse og svangerskabsforgiftning hos kvinder med lavt indhold af selen i blodet. Find vores kosttilskud med selen.
D-vitamin og fertiliteten hos kvinder
Et studie fra 2019 viste, at det er meget udbredt med mangel på D-vitamin hos gruppen af kvinder, der oplever nedsat frugtbarhed. I studiet undersøgte man 500 infertile kvinder, og her viste det sig, at 84 % af dem havde mangel på D-vitamin. Et tal, der ligger væsentligt over den gennemsnitlige kvinde i den reproduktive alder.
Læs mere om D-vitamin og fertilitet i vores artikel her
Køb vores D-vitamin hjemmetest her
D vitamin og fertilitetsbehandling
I forbindelse med fertilitetsbehandling har en række studier påvist, at kvinder med et normalt niveau af D-vitamin i blodet (over 30 ng/mL eller højere) har bedre mulighed for at opnå graviditet og senere undgå abort. Årsagen menes at være, at D-vitamin påvirker slimhindens modtagelighed for et befrugtet æg. Flere danske fertilitetsklinikker anbefaler derfor kvinder i fertilitetsbehandling, at de får lavet en måling af vitamin D, inden opstart af fertilitetsbehandling. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er lavet store forskningsundersøgelser og lodtrækningsforsøg. Derfor kan man ikke med sikkerhed konkludere, at kvinder med D-vitaminmangel får forbedret fertiliteten med D-vitamintilskud.
Hvis du ønsker at læse mere om, hvilke kosttilskud der anbefales til gravide, så kan du gøre det i vores artikel her
Du kan finde vores udvalg af kosttilskud til kvinders fertilitet lige her