Menstruationscyklus: Bliv klogere på de 4 faser i din cyklus

Det er ingen hemmelighed, at kvinders cyklus og stigende og faldende hormon-niveau får skyld for meget, når det kommer til humør og handlinger. Flere kvinder har formentlig hørt kommentaren ”er det den tid på måneden?” Helt enkelt en kommentar,, som man bare skal lade være med at komme med. Men der er ingen tvivl om, at kvinders hormoner rent faktisk går markant op og ned alt afhængigt af, hvor man er i sin cyklus.

Hvad er menstruationscyklus?

En menstruationscyklus er den periode, som starter på menstruationens første dag og varer indtil dagen før næste menstruation starter. Det antal dage, der går fra første menstruationsdag til dagen inden næste menstruation er længden på din menstruationscyklus. 

Der er forskel på, hvor lang tid en menstruationscyklus varer. Gennemsnittet er 28 dage, men det er helt normalt, at cyklus varierer fra 23-35 dage.

Prøv vores menstruationsberegner i artiklen her

Du kan også læse mere om fertilitet og prøve vores fertilitetsberegner i artiklen her

Menstruationscyklus og ægløsning

I midten af kvindens menstruationscyklus får hun ægløsning, og det er her, hvor der er chance for at blive gravid, hvis hun har samleje. Sædceller kan leve inde i livmoderen i op til 6 dage, og det kan derfor også være en fordel at have samleje i dagene op til ægløsning. 

Ægløsningen sker normalt cirka 14 dage før næste menstruation. Det vil sige på dag 14 ved en gennemsnitlig cyklus på 28 dage.

I tabellen herunder kan du se, hvornår man kan forvente at få ægløsning ud fra længden på kvindens menstruationscyklus

Du kan også prøve vores ægløsningsberegner og selv beregne, hvornår du får ægløsning.

Hvis du har et ønske om at blive gravid, så kan det give rigtig god mening at holde godt øje med din menstruationscyklus for at kunne forudsige din ægløsning og derved dine mest fertile dage. 

Du kan også finde din ægløsning eller få bekræftet den ved at bruge ægløsningstests. Du finder vores store udvalg lige her

Hormoner og menstruationscyklus

Der er to kønshormoner, som går op og ned i løbet af en naturlig cyklus. Progesteron og østrogen. 

Progesteron dannes i æggestokkens follikler, og sammen med østrogen hjælper det med at gøre livmoderen modtagelig for et eventuelt befrugtet æg. Det sker ved at øge blodtilførslen, så slimhinden producerer mere tykt slim, som et eventuelt befrugtet æg kan sætte sig fast i.

Niveauet af progesteron er højest efter ægløsnings, mens det er lavest i perioden fra menstruation til ægløsning. Hvis man som kvinde ikke producerer nok progesteron (normalt niveau efter ægløsning er 20-100 nmol/L, mens niveauet efter menstruation er under 5) så kan det være årsagen til, at man ikke bliver gravid, da det kan være et symptom på, at man ikke får ægløsning. Læs mere om progesteron og fertilitet i vores artikel her

Østrogen dannes i kvindens æggestokke og har den funktion i cyklus, at den opbygger livmoderens slimhinde, hvor et eventuelt befrugtet æg skal kunne sætte sig fast. Hos kvinder stiger hormonet, når man går i puberteten, mens det falder, når man går i overgangsalderen og ikke længere er fertil.

De 4 faser af menstruationscyklus

Kvindens menstruationscyklus består af 4 faser, hvor kønshormonerne ændrer sig, blødning kommer og går, ligesom man kan opleve, at humøret ændrer sig.  

Menstruationsfasen

Menstruationscyklus starter den dag, hvor kvinden får sin menstruation - altså menstruationsfasen, som typisk varer 3-5 dage.  På dette tidspunkt producerer æggestokkene meget lidt østrogen og ingen progesteron. Her vil mange opleve, at de har menstruationssmerter, og brysterne kan føles ømme og tunge. I denne periode oplever mange kvinder, at de er trætte, måske lidt nedtrykte og energiforladte.

Den lave produktion af hormoner bliver registreret af hypofysen oppe i hjernen, som producerer det follikelstimulerende hormon (FSH) og det ægløsende luteiniserende hormon (LH).

I en gennemsnitlig cyklus varer menstruationen 5 dage, og når menstruationen er ved at være færdig, så vil hjernen igen få østrogenniveauet til at stige

Den follikulære fase

Nu er kvindens menstruation slut, og østrogenniveauet fortsætter med at stige. Det betyder, at mange oplever at have mere energi og være i bedre humør. Her vil seksualdriften også stige hos mange kvinder, og det er der en årsag til. I slutningen af uge 2 omkring dag 14, hvis man har en gennemsnitlig cyklus på 28 dage, så vil ægløsningen nemlig komme. På den måde er hjernen og kroppen virkelig smart, for du er nemlig i den fertile fase, hvor du kan blive gravid, hvis du har samleje.

Ægløsningsfasen

Lige før ægløsning vil hjernen skrue ned for FSH-hormonet, som fik produktionen af østrogen i gang, og så vil der i stedet blive skruet op for det ægløsende hormon LH. LH-hormonet vil gøre, at den modne ægblære brister, så kvinden får ægløsning og dermed er på det allermest fertile tidspunkt i cyklus. Hvis du bruger ægløsningstest, fordi du ønsker at blive gravid, så vil din ægløsningstest nu blive positiv. Fordi der blev skruet ned for østrogenniveauet, da der blev skruet op for LH-hormonet, vil mange kvinder opleve en lille nedtur omkring ægløsning. Efter ægløsning går der 24 timer, før ægget går til igen. Det er derfor nu, du skal have samleje, hvis der er et ønske om graviditet. Men da sædceller kan leve inde i kvinden i op til 6 døgn, så øges graviditetschancerne også, hvis man har samleje i den follikulære fase i dagene lige inden ægløsning.

Efter ægløsning vil kroppen gøre sig klar til at modtage et befrugtet æg. Der er vokset en slimhinde frem, og kroppen vil nu producere kønshormonet progesteron, som skal gøre slimhinden stabil og hindre blødning, så ægget kan sætte sig fast i livmoderen og udvikle sig til en graviditet

Den luteale fase

Vi e nu nået til den sidste fase i kvindens menstruationscyklus, der kaldes den  luteale fase eller lutealfasen. Perioden varer fra ægløsning og frem til næste menstruation - medmindre du er blevet gravid. I starten er progesteronniveauet stadig højt, mens særligt i de sidste dage før menstruationen er kroppen helt stoppet med at producere østrogen og progesteron.

Det markante fald i produktionen af kønshormonerne rammer mange kvinder og man kan opleve at få Det Præmenstruelle Syndrom også kaldet PMS.

Efter nogle dage vil manglen på progesteron betyde, at kvinden får sin menstruation, og når menstruationen starter, så begynder en ny cyklus - med alt hvad det indebærer på godt og på ondt af stigende og faldende kønshormoner og humør. 

Hvis der er en chance for at du kan være gravid, så er tiden ved at nærme sig der, hvor du kan teste or graviditet. Det kan du læse mere om her: Hvornår kan man teste for graviditet?

Find vores udvalg af graviditetstests her

Menstruationscyklus, PMS og humør 

Det er ikke mærkeligt, hvis man oplever, at humøret bliver påvirket i PMS-perioden. En undersøgelse, som blev offentliggjort i 2021 viste nemlig, at menstruationscyklussen er den faktor, som har størst indflydelse på kvindens humør. Undersøgelsen er baseret på 3,3 millioner kvinder, der har brugt appen Clue til at registrere ændringer i humøret i forhold til menstruation og cyklus. Læs mere om undersøgelsen her

Symptomer på PMS

•  Hovedpine

•  Ledsmerter

•  Manglende energi og sexlyst

• Svingende humør og hos nogle nærmest en depressiv tilstand.

Hvordan påvirker livsstil menstruationscyklus?

Forskning peger på, at din livsstil også kan være med til at påvirke din fertilitet og menstruationscyklus.

Kost og ernæring

Vi ved blandt andet, at overvægtigt kan forstyrre hormonsystemet på grund af fedtvævet. Mange svært overvægtige kvinder får uregelmæssig menstruation eller manglende ægløsning og derved også manglende menstruation. Jo større overvægt jo større er problemet også. Ved svær overvægt kan det derfor være fordelagtigt med et vægttab.

Undervægt kan også påvirke din menstruationscyklus på samme måde som overvægt, da også dette kan påvirke dine hormoner og give uregelmæssige eller manglende ægløsninger og menstruation.

Motion og fysisk aktivitet

For meget hård motion kan give hormonforstyrrelser (eksempelvis spinning og intervaltræning. Husk dog, at det kun er sundt at bevæge sig, hvis man gerne vil være gravid. Rådet gælder kun overdreven hård motion

Stress og mental sundhed

Din menstruation kan både stoppe eller ændre sig, hvis du er stresset i en længere periode. Det skyldes, at stress hæmmer kroppens hormonproduktion, som så igen hæmmer ægløsning og efterfølgende menstruationen. Sorg kan have den samme indflydelse. 

Uregelmæssig menstruationscyklus

Hvis der er flere dages forskel på længden af menstruationscyklus og varigheden på kvindens menstruation, så er hendes cyklus uregelmæssig.

Årsager til uregelmæssig menstruationscyklus

Årsagen til at cyklus er uregelmæssig er meget ofte hormonforstyrrelser som eksempelvis PCOS, som du kan læse mere om her 

En anden forklaring kan være kønssygdomme som klamydia eller stress, overgangsalder, manglende ægløsning eller prævention. Man bør kontakte sin læge, hvis cyklus er kortere end 21 dage eller længere end 35 dage. Det gælder også, hvis der uden forklaring begynder at komme pletblødninger. Det samme gør sig gældende, hvis menstruationen pludselig bliver væsentligt kraftigere end normalt, eller man begynder at bløde efter samleje. Læs mere om uregelmæssig menstruation og cyklus her

 Hvornår skal man søge læge?

Det er ikke unormalt at have en enkelt cyklus, som er uregelmæssig, hvor menstruationen kommer før eller senere end forventet. Liver sker, og det er forventet, at en kortere periode med stress, sorg, angst, travlhed, ny medicin osv. osv. kort påvirker cyklus. 

Men hvis man igennem flere måneder oplever følgende, så anbefaler vi, at man kontakter sig læge:

• Menstruationscyklus, der er kortere end 21 dage

• Menstruationscyklus på mere end 35 dage

• Pletblødninger jævnligt mellem menstruationerne

• Kraftigere blødning end normalt under menstruation

• Blødning efter normalt samleje 

Menstruationscyklus og fertilitet

Fertilitet og menstruationscyklus hænger uløseligt sammen. Det kræver helt enkelt ægløsning for at blive gravid, og jo mere regelmæssig din cyklus er jo nemmere er det at vide, hvornår du har ægløsning.

Hvordan beregner man sin fertile periode?

Mænds sædceller kan leve i kvindens æggeleder i 5-6 dage, og derfor er det en fordel at at 

Sædceller kan leve i 5-6 dage i kvindens æggeledere, og derfor øger det chancen for graviditet, hvis man har sex allerede inden ægløsning. Man er mest fertil på selve ægløsningsdagen og i døgnet efter. Efter 24 timer vil ægget gå til, hvis ikke det er blevet befrugtet.

I tabellen her kan du se de gennemsnitlige graviditetschancer ud fra kvindens alder, hvis hun har samleje ved ægløsning

Tegn på ægløsning

De helt klassiske 6 tegn på ægløsning er:

•  Ømme bryster fordi de hormonelle ændringer i kroppen får kroppen til at øge blodgennemstrømningen for at forberede sig på en eventuel mælkeproduktion, hvis kvinden skulle blive gravid.

•  Mavekramper og smerte i maven lige ved ægløsning som skyldes frigivelsen af ægget. Det skyldes frigivelsen af ægget fra æggestokke. Smerten vil oftest være koncentreret i den ene side af underlivet, afhængigt af, hvilken æggestok, der frigiver ægget i en given cyklus. Stigningen i det luteiniserende hormon lige før ægløsning kan også være med til at give smerter ved ægløsning. Disse smerter er ofte kortvarige og forsvinder igen indenfor få timer.

•  Øget udflåd, der er klart og slime Ved ægløsning bliver kvindens udflåd til en slags mælkehvidt ægløsningsslim, som er gennemsigtig og ligner elastisk æggehvide. Læs mere om udflåd ved ægløsning her 

•  Temperaturstigning Kvindens temperatur stiger 0,2 til 0,5 grad i døgnet efter ægløsning på grund af hormonet progesteron. Herefter bliver temperaturen på dette niveau i sidste del af cyklussen, indtil menstruationen begynder, og kvindens cyklus starter forfra. 

•  Pletblødning kan opstå, når ægget bliver frigivet, hvilket kan forårsage små skader på blodkar i æggestokken. 

Øget sexlyst Mange kvinder oplever, at lysten til sex stiger ved ægløsning, og det er jo i virkeligheden ret smart i forhold til artens overlevelse, da det også er nu, hvor kvinden kan blive gravid ved samleje.

Kilder: sundhed.dk, dr.dk, Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital