Alder spiller en afgørende rolle for din fertilitet, og mange kvinder er opmærksomme på, at deres biologiske ur tikker, især efter 35-årsalderen. Stressen over det hjælper dog sjældent – hverken med at finde en partner eller med at opnå graviditet hurtigere.
I denne artikel kan du få en præcis forståelse af, hvordan alder påvirker fertiliteten. Brug vores fertilitetsberegner til at finde din gennemsnitlige chance for at blive gravid, og se vores graf over, hvordan fertiliteten udvikler sig gennem livet. Husk, at alle tal er gennemsnitstal – hver kvinde er unik.
Beregn din fertilitet: Hvor stor er chancen for at blive gravid?
I vores fertilitetsberegner til kvinder herunder kan du prøve at beregne hvor stor chancen for graviditet gennemsnitligt er hver måned, hvor en kvinde forsøger på at blive gravid. Beregneren tager udgangspunkt i kvindens alder og er baseret på gennemsnitstal fra Rigshospitalet
Indtast din alder for at få en vurdering af din fertilitet.
Hvordan påvirker alderen fertiliteten?
Kvinders fertilitet peaker gennemsnitligt, når de er 20 år, og vi ser for alvor et fald i fertiliteten, når kvinden fylder 35 år.
Som 20-årig er chancen for at blive gravid i løbet af en menstruationscyklus, hvor man forsøger på at blive gravid og har sex ved ægløsning, 33 %. Når kvinden fylder 35 år, er det tal faldet til 12 %, mens en 40-årig kvinde kun har 5 % chance for graviditet i løbet af en cyklus. Efter 40-års alderen er det kun hver 3. kvinde, som reelt har mulighed for at blive gravid. Hvis det lykkes at blive gravid, er risikoen for abort 50 %.
Se chancen for graviditet: Graf over fertilitet og alder
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget markant. I 1980 var den 24,6 år, mens den i 2020 var steget til 29,6 år.
Samtidig er cirka 10 % af alle børn i dag undfanget med hjælp fra en fertilitetsklinik. En af de væsentlige årsager er, at kvinders fertilitet begynder at falde allerede i 20'erne.
På grafen herunder kan du se den månedlige chance for graviditet, hvis kvinden har sex eller bliver insemineret ved ægløsning.
Beregn dine mest fertile dage og din næste ægløsning med vores ægløsningsberegner.
Efter 40-års alderen er det kun hver 3. kvinde, som reelt har mulighed for at blive gravid. Hvis det lykkes at blive gravid, er risikoen for abort 50 %.
For at få et indblik i hvor stor en indflydelse alder har på kvinders fertilitet (især efter midten af 30´erne), så kan du her se følgende (gennemsnitlige) eksempler:
- 20-årige har normalt dobbelt så gode æg som en 36-årig kvinde
- 36-årige har dobbelt så gode æg som 39-årige
- 39-årige har æg, der er dobbelt så gode som 41-årige kvinder
Hvad får kvinders fertilitet til at falde med alderen?
I forhold til kvinders alder og fertilitet så er det især nedenstående 4 faktorer der spiller ind:
1: Ægkvaliteten falder med alderen. Generelt har ældre æg større risiko for kromosomfejl. Dette er også årsagen til at risikoen for spontan abort stiger med alderen, da kroppen i mange tilfælde vil afstøde et foster, som ikke er levedygtigt
2: Antallet af æg falder med alderen. Alle kvinder fødes med et bestemt antal æg, og dette tal falder hver måned (ved ægløsning) Når kvinden kommer i overgangsalder (gennemsnitligt som 51-årig) så vil der ikke længere være flere æg tilbage. 5 til 10 år før overgangsalder er frugtbarheden allerede faldet markant. Det er vigtigt at bemærke, at det månedlige tab af æg også sker selvom kvinden eksempelvis har taget p-piller eller brugt hormonspiral og derfor måske ikke har menstrueret.
Cyklus bliver uregelmæssig. Mange kvinder oplever at ægløsningen enten stopper helt eller bliver mere uregelmæssig med alderen. Da man kun kan blive gravid ved ægløsning, kan det derfor forringe graviditetschancerne. Læs mere om cyklus her
Større risiko for komplikationer: Ældre kvinder har en større risiko for graviditetskomplikationer som svangerskabsforgiftning, graviditetsdiabetes og for tidlig fødsel.
I forhold til ovenstående, så er det vigtigt at understrege, at det hele er statistik og gennemsnit. Så lige som der findes unge kvinder, der bruger årevis på at blive gravide, så findes der også ældre kvinder, som nemt og hurtigt bliver gravide.
For at undgå, at alderen løber fra graviditetschancerne, så er der kvinder, som vælger af få frosset deres æg ned – også kaldet social freezing. Det kan du læse mere om her
Sådan kan du støtte din fertilitet i takt med alderen
Først og fremmest så handler fertilitet meget om genetik. De fleste meget fertile kvinder gør ikke nødvendigvis en masse for at være fertile. De er måske bare født med en god ægkvalitet, en regelmæssig cyklus eller har været heldige at møde en partner med rigtig god sædkvalitet. Men der er dog flere ting, som vi ved har en positiv effekt i forhold til at støtte fertiliteten.
1: Spis sundt og følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Undgå overvægt eller undervægt og dyrk motion. Du kan læse mere om, hvordan du som kvinde kan booste din fertilitet her
2: Overvej at få testet din fertilitet. Flere danske regioner tilbyder gratis fertilitetsudredning uden henvisning fra lægen. Læs mere om fertilitetsudredning og se hvilke regioner, der tilbyder det gratis i vores artikel her
3: Overvej at fryse dine æg ned. Dette kaldes social freezing, og det kan du læse mere om vi vores artikel om nedfrysning af kvinders æg
Mænd, alder og fertilitet
Cirka 40 % af alle mænd har nedsat sædkvalitet med en sædcellekoncentration under 40 millioner sædceller per ml. sæd. Men alligevel har alder ikke nogen påvirkning af fertiliteten hos mænd, før de når 40-års alderen. Indtil da påvirkes den kun ganske få procent om året med et fald i sædvolumen og sædcellernes bevægelighed fra manden er 20 år.
Men der sker altså noget, når manden rammer de 40 år. Tal fra fertilitetsafdelingerne viser, at en mand under 25 år gennemsnitligt bruger 4,5 måned på at gøre en partner gravid. Er han over 40 år, tager det gennemsnitligt to år (hvis kvinden er under 25 år) Hvis du ønsker at teste din eller din partners sædkvalitet, kan du købe vores sædkvalitetstest fra SwimCount her
Hvilke muligheder er der for hjælp, hvis jeg ikke bliver gravid?
Uanset hvor stressende og ubehageligt det er at være i kapløb med tiden, hvis man er over 35 år og ønsker at blive gravid, så husk også, at der heldigvis findes løsningsmuligheder. Hvis man har forsøgt at blive gravid i mere end 6 måneder som kvinde, og man er mere end 35 år, så anbefales det, at man tager kontakt til sin læge. Herefter kan lægen henvise videre til fertilitetshjælp. I artiklen her kan du læse mere om, hvordan undersøgelsen af kvindens fertilitet foregår i det offentlige system. Og i artiklen her kan du læse mere om undersøgelsen af mænds fertilitet hos lægen og på hospitalets fertilitetsklinik. Her kan du læse om nedfrysning af mandens sæd.
Ønsker du at undersøge, om du er ved at gå i overgangsalder ved at have nedsat funktion af æggestokkene og nedsat æggereserve kan du prøve vores FSH-test, som kan købes her.
Kilde: Danmarks Statistik, Rigshospitalet, Danmarks Radio, Fertilitetsklinikken Trianglen Mandens alder - Region Sjælland (regionsjaelland.dk)