Drømmer du om at blive gravid? Så er der flere ting, du selv kan gøre for at øge chancerne. En sund livsstil, regelmæssig sex og kendskab til din cyklus spiller en stor rolle.

Her får du vores bedste konkrete og forskningsbaserede råd til at styrke fertiliteten – både fysisk og mentalt.

Fokusér på en sund livsstil

Din livsstil påvirker din frugtbarhed. Små ændringer i dagligdagen kan have en stor effekt.

Spis sundt og varieret
Følg de officielle kostråd og spis rigeligt med grøntsager, fuldkorn, protein og sunde fedtstoffer – f.eks. omega-3 fra fede fisk, nødder og kerner.

Du kan læse mere om fertilitetsoptimeret kost i vores artikel om KISS-kost

Motionér med måde
Regelmæssig motion kan forbedre hormonbalancen, men for meget hård træning kan påvirke ægløsningen negativt – især hos kvinder med lav kropsfedtprocent.

Hold en sund vægt
Både overvægt og undervægt kan forstyrre menstruationscyklussen og nedsætte chancen for at blive gravid.

Undgå rygning og nikotinprodukter
Rygning, e-cigaretter, snus og hash nedsætter fertiliteten og øger risikoen for komplikationer under graviditet.

Begræns alkohol og koffein
Et højt alkoholforbrug og meget koffein kan påvirke fertiliteten. Overvej at skære ned eller undgå det helt, hvis du prøver at blive gravid.

Tag folsyre dagligt
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager 400 mikrogram folsyre dagligt, allerede fra du planlægger graviditet. Folsyre nedsætter risikoen for misdannelser hos fosteret.

Håndter stress
Langvarig stress kan forstyrre hormonbalancen og ægløsningen. Find ro i f.eks. yoga, meditation, gåture eller søvn af god kvalitet.

Læs mere om, hvordan livsstil kan påvirke  fertiliteten negativt og positivt i vores artikel her

Se vores kosttilskud, der støtter kvinders fertilitet 

Hav regelmæssig sex omkring ægløsning

Tidspunktet for samleje har stor betydning, når du forsøger at blive gravid. Du har kun en kort frugtbar periode i hver cyklus – derfor handler det om timing.

Hav samleje hver 2.-3. dag – og hver dag i den fertile periode
Sædceller kan overleve op til fem dage i kvindens krop, mens ægget kun kan befrugtes i op til 24 timer. Derfor anbefales det at have sex mindst 2-3 gange om ugen og gerne hver dag i de 2-3 dage op til ægløsning og på selve dagen.

Lær din cyklus at kende – og find din ægløsning
De fleste kvinder har ægløsning omkring 14 dage før næste menstruation. Prøv vores ægløsningsberegner til at få et overblik over, hvornår du har størst sandsynlighed for at være frugtbar.

Brug ægløsningstests – og reagér når de er positive
En positiv ægløsningstest viser, at din LH-hormon er steget, og at ægløsningen sandsynligvis sker inden for 24–36 timer.

Find vores store udvalg af ægløsningstests her

Det bedste tidspunkt at have samleje er samme dag, testen bliver positiv, og igen dagen efter. Det er her chancen for befrugtning er allerstørst.

Vil du vide endnu mere om timing og sex i forhold til ægløsning? Læs også:
Hvornår skal du have sex for at blive gravid?

Sådan kan manden også støtte fertiliteten

Fertiliteten handler ikke kun om kvinden. Mandens livsstil og helbred spiller en vigtig rolle for kvaliteten af sædcellerne – og dermed for chancen for graviditet.

Drop rygning og nikotinprodukter
Rygning og snus nedsætter sædkvaliteten og kan påvirke både antal og bevægelighed af sædcellerne.

Begræns alkohol og undgå stoffer
Et højt alkoholforbrug og brug af hash eller andre stoffer kan forringe sædproduktionen.

Hold en sund vægt og spis varieret
Overvægt hos mænd er forbundet med lavere sædkvalitet. En sund kost med grøntsager, fuldkorn, zink, C-vitamin og omega-3 er gavnlig for sædcellernes sundhed.

Undgå overophedning af testiklerne
Testiklerne har brug for at være lidt køligere end resten af kroppen. Langvarig brug af sauna, varme bade eller stramme bukser kan påvirke sædkvaliteten negativt.

Motionér regelmæssigt – men undgå overtræning
Fysisk aktivitet kan forbedre hormonniveauer og sædkvalitet. Men meget hård træning og anabolske steroider har den modsatte effekt.

Få tjekket sædkvaliteten ved tvivl
Hvis graviditeten udebliver, eller der er mistanke om lav sædkvalitet, kan det være en god idé at få lavet en sædanalyse hos lægen.

Læs mere om mænd og fertilitet 

Se vores kosttilskud, der støtter mænds fertilitet

Husk tålmodighed – og søg hjælp ved behov

Det er normalt, at det tager tid at blive gravid – også selvom alt er, som det skal være.

Giv det tid
For de fleste par tager det op til et år at blive gravide. Forskningen viser nemlig, at 85 % af alle par, der ønsker det, er blevet gravide inden for det første år.Prøv at have tålmodighed og undgå at stresse over det (Yes - vi ved det. Meget nemt at sige - super svært at efterleve)

Søg rådgivning, hvis du er bekymret
Hvis du har forsøgt at blive gravid i over et år (eller 6 måneder, hvis du er over 35 år), kan det være en god idé at tale med din læge eller en fertilitetsklinik.

Se hvor du kan få tjekket din fertilitet gratis uden lægehenvisning her

Læs hvordan det foregår med tjek af kvinders fertilitet her

Læs hvordan det foregår, når mænd skal have tjekket deres fertilitet her  

Kilder: Bevarfrugtbarheden.pdf, Forøg dine chancer for at blive gravid - Sundhed - Region Midtjylland, Til dig, der planlægger at blive gravid - Patienthåndbogen på sundhed.dk, Hvad øger mine chancer for at blive gravid